The Low Frequency In Stereo

Norge har stolte traditioner, når det kommer til at kortlægge uudforskede territorier. Polarforskeren Roald Amundsen opdagede for eksempel Nordvestpassagen, mens det lykkedes kollegaen Fridtjof Nansen at krydse indlandsisen som den første nogensinde. Men i 2009 er selv de fjerneste afkroge af planeten efterhånden beskrevet ned til mindste detalje. Og hvad er der så tilbage at gå på opdagelse i for en flok nysgerrige nordmænd?

Det ydre rum selvfølgelig! The Low Frequency in Stereo gør i hvert fald på album nummer fire nogle ihærdige – og langt hen ad vejen vellykkede – forsøg på at vinde nyt intergalaktisk terræn med en samling muskuløst dronende og psykedelisk spacy rocksange. Guitarerne hviner, stikker og støjer, og trommerne pløjer af sted med trancefremkaldende motorikbeats, mens de oscillerende keyboards og forvrængede orgler efterlader en slipstrøm af hvirvlende sonisk rumstøv. Den ni minutter lange afslutter ‘Solar System’s syrebad af støj og hysterisk saxofon er den perfekte opsummering af dette album: Kraut goes psych in outer space!

Det lykkes dog ikke ubetinget for de fem nordmænd at gøre deres opdagelsesrejsende forfædre kunsten efter. De finder ikke noget banebrydende nyt, som vi ikke har hørt eller set før. Men på opdagelse går de, og det skal bestemt bifaldes, når rejsen er så afvekslende og veltilrettelagt, som tilfældet er her.

The Low Frequency In Stereo. 'Futuro'. Album. Rune Grammfon/Sundance.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af