Little Barrie

Så er der lige en frisk sending retro-rock fra England, helt præcis Nottingham. ‘We Are Little Barrie’ er navnet på albummet fra trioen, der hedder Little Barrie og er opkaldt efter sanger og guitarist Barrie Cadogan. Forvirret? Næh, vel. Det er jo til at forstå, og der er såmænd heller ikke så mange krumspring i Barrie og hans kammersjukker, der spiller go’ gammeldaws rock’n’roll af den bluesede og groovy slags.

Hvis der havde været lidt retfærdighed til skulle Little Barrie have fyret den af i de stenede tressere, og de tre fyre må ærgre sig gule og blå over, at naturen, den lumske satan, har spillet dem et finurligt puds og bragt dem til verden en 30-35 år for sent. Men man kan jo selvfølgelig lade som om, at året stadig er 1967 – og det er Little Barrie rigtig dygtige til.

Der er pænt damp på kedlerne, når Little Barrie smøger ærmene op og går i lag med svedig, skarpskåret blues med psykedeliske undertoner. Særligt bevidsthedsudvidende er det ikke, men festligt, dygtigt spillet og trofast overfor de musikalske forfædre, jovist. Men blodet, sveden og tårerne sprøjter unægtelig ikke med samme kraft ved gentagne gennemlytninger af ‘We Are Little Barrie’, dertil mangler der lige noget hittepåsomhed, og at Little Barrie kyler lidt mere af sig selv ind i retro-projektet, så genre-klicheerne får lidt modspil.

Det er en fornøjelig og ganske autentisk tur tilbage i tidsmaskinen, men samtidig er det ok, når turen er slut, og man glæder sig ved tanken over, at man huskede at købe en returbillet tilbage til nutiden