Mads Bjørn

‘I virkeligheden’ er først og fremmest (som titlen indikerer) et forsøg på en stemningsrapport fra livet (efter midnat). På fire af EP’ens seks numre sniger Mads Bjørn sig rundt langs husmurene i ly af nattens mørke og byens iørefaldende stilhed.

Herudover byder ‘I virkeligheden’ på en næsten Thomas Helmigsk klaverballde i ‘De eneste ene’ og en noget underlig afslutning med ‘Den skjulte sang’, der bevæger sig over i noget, der kunne minde om Povl Kjøllers musikalske boldgade, da en flok børn istemmer et råbende kor. Ingen tvivl om, at Mads Bjørn tager sig bedst ud på de fire førstnævnte numre.

Det er tydeligt, at Mads Bjørn meget gerne vil bringe musikken i en melankolsk retning, hvor den lavmælte, underdrejede og let forpinte vokal sammen med det bløde musikalske selskab skal drive lytteren ud i en ensom storbynattestemning. Det lykkes dog ikke rigtigt.

Bedst er ‘Til Walker på Refshaleøen’. Her lykkes det rent faktisk Mads Bjørn at indfange stemningen, som den kan opleves en meget tidlig morgen ude ved Refshaleøen med dens dis og skorstensrøg fra nabohusene på Christiania. Resten af numrene mangler derimod den atmosfære og det liv, der skal gribe lytteren, og man kommer i stedet til at sidde med en grødtung tomgangsfølelse uden berettigelse og budskab. Det bliver kedeligt og intetsigende i stedet for dybt og nærværende.