Royce da 5’9″

Royce Da 5’9″ stammer fra efterhånden nok så berømte og berygtede Detroit og var i en periode med i indercirklen omkring Eminem og gæsteoptrådte da også på dennes debutplade, ‘The Slim Shady LP’. Dette venskab gik dog i vasken, da Royce ragede uklar med nogle af medlemmerne af D12 og efterfølgende således også Eminem. Hvilket han får proklameret på ‘Jump’, hvor der bliver uddelt et par verbale ørefigner til Eminem og resten af D12. Royce er tilsyneladende vranten over, at han ikke kan finde ud af, hvor han står i forhold til hans gamle venner. Omkvædet går i hvert fald: “first you want me in, then you want me out”, og det lyder ærligt talt en anelse patetisk.
Den musikalske arv fra de tidligere venner lader sig ikke fornægte.

‘The M.I.C. Official Mixtape’ er som titlen antyder en samling af forskellige numre og ikke en ordinær plade, og dette bærer pladen i høj grad præg af. Det er svært at ane en rød tråd i pladen, hvor numrene varierer fra rå Gangsta-rap i åbningsnummeret ‘Buzzin’ til det langsomme og følsomme ‘Stand Up’, der afslutter pladen. I ‘Buzzin’ proklamerer Royce i omkvædet, at han vil ‘kill your brother, your mother, three or four of your cousins, like it’s nothing’. Det er hørt før og i hvert fald leveret med større elegance og humor end, hvad Royce umiddelbart formår.

Nummeret ‘Back In the Days’ er en produktion med et super oldschool beat, der giver associationer til breakdance numre fra 80’erne, og skiller sig igen meget ud fra resten af pladen. Det er dog et meget kedeligt og ligegyldigt nummer og det er svært at finde ud af hvad meningen med det egentlig er.

Til den positive side af pladen hører ‘On The Road’, som handler om livet på tour og har et hurtigt, mørkt beat, hvor Royce ligger tight. ‘Simon Says (Street Games)’ er pladens bedste nummer med et intenst og fængende beat, og det er det bedste bud på et nummer fra ‘The M.I.C. Official Mixtapes’, der ikke går direkte i rap-glemmebogen.

Efter at have hørt ‘The M.I.C. Official Mixtape’ sidder man tilbage med en oplevelse af en plade, der er ret forskellig i stil og udtryk. Men i stedet for at have oplevet en alsidig rapper, der spænder vidt i stil og evne, er det snarere fornemmelsen af en stilforvirret rapper, som har sat sig mellem alt for mange stole og ikke formår at være interessant et helt album igennem, der har forplantet sig.
Royce Da 5’9″ er hverken en værre eller bedre rapper end eksempelvis Obie Trice eller 50 Cent, der har opnået meget mere medieopmærksomhed, men det er tydeligt, at han ikke har haft en Dr. Dre eller Eminem til at lave gode beats for sig og i det hele taget producere en god plade, der kan trække hans musik op på et middelmådigt niveau.