Spiritualized i Store Vega var musikere, ikke entertainere – på godt og ondt
Spiritualized har ikke sparet på musikere til deres nuværende turné. Da de gav koncert i Store Vega lørdag aften, var der foruden den syngende og guitarspillende bagmand Jason Pierce to yderligere guitarister, en bassist, en trommeslager, en keyboardist og tre korsangere.
Alle spillede fremragende, og lyden var rigtig god. Men musikerne var alligevel også ansvarlige for det, der endte med at være koncertens største problem. For de var ikke just særlig engagerende at se på, og ingen af dem gjorde særlig meget mere end at spille musikken. Der kunne sagtens have været lidt mere publikumsinteraktion i ny og næ – det eneste, vi rigtig fik på den front, var et diskret »thank you« fra en indadvendt, solbrilleklædt Pierce.
Kort sagt:
Spiritualized lød fantastiske i Store Vega, og de havde et overdådigt lysshow med sig, men desværre savnede samtlige musikere stage presence.
Kort sagt:
Spiritualized lød fantastiske i Store Vega, og de havde et overdådigt lysshow med sig, men desværre savnede samtlige musikere stage presence.
Koncerten var dog ikke fuldkommen tør at se på. Der var et flot lysshow, der virkelig fik løftet musikken, der i sig selv også lød fremragende. Lyset var timet og tilrettelagt, så det fik den størst mulige indvirkning på musikken, og det gav især mere rockede sange som ’On the Sunshine’ og ’I’m Your Man’ lidt ekstra slagkraft.
Koncerten var bygget op sådan, at den første halve time bestod af en samling assorterede favoritter fra gruppens store bagkatalog. Derefter opførte de hele deres nyeste album ‘And Nothing Hurt’ i sin helhed, og slutteligt kom nogle ekstranumre. Jeg var rimelig skeptisk over for konceptet, da det jo uundgåeligt betød, at nogle af mine yndlingssange ville blive skåret fra. Men der skal ikke herske tvivl om, at ’And Nothing Hurt’-sangene var det, der satte sig mest.
På albummet gør Spiritualized brug af en del instrumenter, der ikke var til stede under koncerten, mest mærkbart en del strygere og blæsere. I stedet for at udelade dem, blev de meget vellykket erstattet af instrumenter, som de nu engang kunne gøre brug af. Strygere blev omarrangeret til keyboardisten, og mest imponerende blev saxofonen på ’The Morning After’ spillet udelukkende via guitarfeedback. Det var om muligt endnu mere vidunderligt støjende og kakofonisk end på studieudgaven.
Lyden var helt og aldeles perfekt. Til trods for de mange musikere på scenen, havde hvert eneste instrument en veldefineret placering i lydbilledet hele vejen igennem. Det skabte nogle passager, der var decideret euforiske.
Jeg er glad for, at Spiritualized vægter det højere at være musikere end entertainere – for musikere er de drøngode til at være. Men jeg er nu alligevel ked af, at de kiggede mere på pedaler og nodestativer, end de kiggede på publikum. Jeg forlanger ikke et storstilet Las Vegas-show, men hvis der havde været mere synligt liv på scenen, kunne det sagtens have gjort forskellen mellem en god og en formidabel koncert.
Kort sagt:
Spiritualized lød fantastiske i Store Vega, og de havde et overdådigt lysshow med sig, men desværre savnede samtlige musikere stage presence.