Sivas putter guitaren i gaderap på ’Contra’
Dansk hiphop havde ikke set ud, som den gør i dag, hvis ikke det var for Sivas. Ikke bare fordi han introducerede dansk hiphop for trap og autotune, da han brød igennem med ’D.A.U.D.A.’ i 2013. Men fordi han præsenterede os for det multikulturelle sprogbrug, der siden er blevet dansk hiphops lingua franca.
I dag ved alle, hvad du taler om, når du snakker para, shababs og så videre. Men i 2013 var det så uforståeligt for flertallet af den danske befolkning, at Sivas udgav en app, der kunne oversætte hans slangtætte tekster.
Det vil sige, at Sivas nu i princippet kan gøre to ting. Han kan spille den sikkert og skabe sange inden for det gaderap-univers, han har været med til at skabe. Eller han kan tage chancen, kaste sig ud i noget helt nyt og måske vise, hvordan man bliver voksen som gaderapper.
Eller ja, okay, han kunne selvfølgelig vælge at gøre begge dele. Og det er faktisk præcis det, Sivas vælger at gøre på ’Contra’.
For ligesom på hans 2018-album ’Ultra’ er her både sange, der bliver i komfortzonen og befinder sig helt inden for normen af nutidens danske hiphop, og så helt anderledes numre, der forsøger at indkredse, hvordan man egentlig kan lyde, når man en dag er træt af den gamle lyd.
Tit kan man næsten afkode på sangene, hvilken retning de går i, ved at se på, om de har gæsteartister. Numrene med gæsterappere er nemlig ofte dem, hvor Sivas bliver i vant gaderap-territorium. ’Stresser af’ med Stepz lyder som et ekstranummer fra sidste års Molo-ep, ’Fortuna’ med Benny Jamz og Branco er en majestætisk gaderap-hymne, og ’Rally’ med Gilli er en EDM-boomende banger i stilen fra MellemFingaMuziks ’AMG’.
De er alle solide, uden at de for alvor viser nye veje. Det samme kan man sige om ’Riri’, hvor vi finder Sivas i småsyngende scoremode ligesom på de tidligere sommerhit ’Rica’ og ’Oui’, hvor han også gæstede.
Hvis hele ‘Contra’ bestod af sange som ovennævnte, ville det være en solid, men også lidt konservativ udgivelse. For selv om en sang som ‘Rally’ helt klart er et skridt i en ny retning for Sivas, så operer han stadig inden for de vante rammer. Han bliver i gaderap-huset, som han selv har lagt fundamentet for.
Men det er jo som sagt kun halvdelen af historien om Sivas’ tredje album. For den anden halvdel af den fortælling, Sivas ruller ud på ‘Contra’, har ingen gæsteoptrædener, men nedbarberede beats og masser af guitar.
Sange som ‘Ingen skyer solen skinner’, ‘4Livet’ og ‘Capitan’ lyder som om, de er blevet lavet, når alle vennerne er smuttet hjem fra studiet, og Sivas sidder alene tilbage med sine tanker. Især de to førstnævnte går all-in på guitarlyden: Hennedubs episke, poppede beat på ‘Ingen skyer solen skinner’ lyder en del som Nicki Minajs storladne ‘Ganja Burns’, mens Reza skærer lyden ned til sine vigtigste virkemidler på ‘4Livet’.
Sivas bruger de har guitar-beats til at give et indblik i sine ansvarsfølelser som far. Han er ikke overdrevet sentimental og virker ikke som om, han laver sangene af samme pligtfølelse som man tit hører, når rappere føler de skal lave en sang om deres mor. Kærligheden virker specifik og reel på ‘Ingen skyer solen skinner’, der nærmest virker som en gaderap-fødselsdagssang, og på ‘4Livet’, der iscenesætter Sivas’ karriere som en kamp for, at familien skal have det bedre.
Der er noget sjovt i, at rapperen, der gjorde dansk hiphop robot-agtig som aldrig før med autotune, druggy rap og rungende 808’s, nu vender tilbage til guitaren. Men det er på en måde også passende. For det klæder Sivas, når han lader alle de nye rappere om at lege gaderap, mens han selv læner sig tilbage og reflekterer – som han gør på de bedste passager af ‘Contra’.
Kort sagt:
‘Contra’ er halvt gaderap og halvt guitar-soundtrackede refleksioner. Manden, der introducerede dansk hiphop for autotune og trap-indflydelser, har stadig et ben i sin gamle lyd. Men når han tør se indad på sange som ‘4Livet’ og ‘Ingen skyer solen skinner’, viser han, at der også er en mere voksen lyd på den anden side af gaderappen.
Læs også: Her er 10 koncerter, du skal opleve i april