Det begyndte i oktober, da Roskilde afslørede de 12 første navne til årets festival. Et halvt år er gået, og nu er programmet til Roskilde Festival anno 2019 endelig komplet – det sker med tilføjelsen af de ti sidste navne til plakaten.
I alt er 188 musiknavne hermed skemalagt på årets officielle spilleplan, som i dag også er blevet sluppet løs med tider og scener på samtlige navne.
Dagens tilføjelser:
Death Grips (US)
Empire of the Sun (AU)
Spleen United (DK)
Amyl & the Sniffers (AU)
Aurora (NO)
CupcakKe (US)
Džambo Aguševi Orchestra (MK)
Fontaines D.C. (IE)
Shame (UK)
Sidney Gish (US)
Roskilde har tilføjet et sidste Orange-navn i form af den australske popgruppe Empire of the Sun, som til sommer giver deres første danske koncert nogensinde. Du kender dem måske fra kæmpehittet ‘Walking on a Dream’, og deres koncert på Dyrskuepladsen bliver med masser af visuelle effekter og kostumer.
Hertil er der comeback fra Spleen United, som har været på stand-by siden 2013. Den danske electrorock-gruppe er nu tilbage i deres originale opsætning, og Arena-koncerten på Roskilde Festival bliver deres eneste denne sommer.
Dagens pakke byder også på to særdeles stærke og ret så kompromisløse hiphop-bookinger i form af den bramfri Cupcakke og den industrielle trio Death Grips.
Læs også: Roskilde Festival har offentliggjort årets spilleplan
Læs også: Her er de 10 værste overlap i Roskilde Festival-spilleplanen
Læs også: Roskilde Festival: Her er de største overraskelser i spilleplanen