Langhorne Slim

Ven, mød Langhorne Slim. Det er et vidne om musikbranchens uretfærdighed, at du (sandsynligvis) ikke kender ham endnu, men heldigvis er han ikke typen, der afviger fra en formel, når han har fundet en, der virker, så du kan sagtens starte bekendtskabet her.

Tredje langspiller fra den Pennsylvania-fødte sangskriver byder igen på en banket af opstemt folk, klavertrampende salonslagere og honky tonk. Stemmen lyder stadig som Neil Young, men sangskrivningen er Dylansk, og arrangementerne er stort set vokset væk fra det helt interimistiske, som debuten excellerede i. De er desværre også blevet lidt mindre røvballede.

Albumtitlen ‘Be Set Free’ siger det hele. Det er ikke knugende hjertesyge, Langhorne Slim skildrer for os. Han bruger hvert album som forløsning, så hvor mange af hans kolleger synger i mol fra bunden af glasset, bryster Slim sig i dur-akkorder med at »I told my girlfriend I no longer fear / life without wine, whiskey and beer«.

Teksterne kan det ikke have taget mange opslag i den store grønspættebog for countrysangere at finde frem til. Lyt blot: »Your bottle is empty, but your glass has been filled / I don’t wanna break your heart, but I probably will.« Det er drivende banalt, men det er aldrig mindre end charmerende. Kun de få steder, som på ‘Cinderella’, hvor han formøbler sit åbenlyse talent i en fjollet call-and-response med en samling mænd som snehvidekor.