Efterklang

Engang for længe siden, inden Grizzly Bear kom på alles læber, opdagede sangeren Ed Droste et dansk band ved navn Efterklang i en pladebutik. Han kontaktede danskerne, og det blev begyndelsen på et venskab, der siden har medført adskillige fælles koncerter.

Og slægtskabet de to bands imellem er tydeligere end nogensinde på den københavnske kvartets tredje studiealbum – ikke fordi de musikalske træk er ens, men fordi projekterne Efterklang og Grizzly Bear ligner hinanden mere end tidligere. Det handler om at finde den gode melodi og pakke den ind, så lytteren hver gang opdager nye detaljer. Dermed har Efterklang skruet lidt ned for de soniske eksperimenter og op for de simple popdyder.

Og projektet lykkes til fulde. Tag bare nummeret ‘Scandinavian Love’. Bag den skæve melodi mødes drillende kammerpopmotiver med analoge synthesizere og skaber en energiudladning så slagkraftig, at man ikke kan undgå at blive påvirket. Eller albummets bedste, ‘The Soft Beating’, hvor maskinelle guitarflader løfter den i forvejen stærke melodi mod nye højder i et overvældende coda.

Det er umuligt ikke at lade sig rive med, og sådan er det faktisk hele vejen igennem på ‘Magic Chairs’, der er lyden af et modent og selvsikkert band, som har fundet sin form ved for alvor at overgive sig til det, der ligger lige for. Albummet er måske nok en blød røvfuld, men den efterlader ikke desto mindre røde mærker lang tid efter, man har været udsat for den.