The Drums

Alle har haft dem. De dér flygtige sommerforelskelser som afvikles i takt med, at dagene bliver kortere, men som ikke desto mindre indprenter sig i ens bevidsthed som et flimrende og overbelyst polaroidfoto. Og så er det sgu lige meget om, man er vokset op på Falster, Filippinerne eller i Florida.

Den slags stiliserede drømmebilleder er de syv sange på amerikanske The Drums’ debut-ep spækket med. ‘Summertime! EP’ lyder som soundtracket til ‘Grease’, hvis den havde foregået på en solbeskinnet strand i Californien. Sangtitlerne ‘Don’t Be a Jerk, Johnny’, ‘Let’s Go Surfing’ og ‘I Felt Stupid’ taler ligesom for sig selv. Tilsæt så en musikalsk formel der er lige så overraskende, som den er drønsimpel: Naivistisk 50’er-inspireret surfer-rock’n’roll pakket ind i velproduceret new wave-lyde a la Factory Records cirka 1984. Det lyder måske underligt, men The Drums får det faktisk til at virke som den mest naturlige ting i verden.

‘Let’s Go Surfing’ åbner ep’en og er den bedst tænkelige introduktion. Med en insisterende idiotsikker basgang, smittende fløjtetema, håndklap og en solbrændt melodi, der ikke er til at få ud af hovedet igen, er denne sang alene alle fem stjerner værd. The Drums har med ganske få og simple byggesten skabt en drøncharmerende og tiltrængt omgang musikalsk sommereskapisme, som det er umådelig svært at sige nej til. Selv om vi er i februar, er budskabet klart: Lad sommeren begynde!