Arrested Development

Så har Arrested Development med deres 19 medlemmer udgivet et genforeningsalbum, og at de har sytten år bag sig i deres eget og særprægede univers er tydeligt at mærke. Som det er kendetegnende for Arrested Development er det melodisk, verdensmusik-inspireret hiphop, hvor rappen hurtigt bliver afløst af rytmisk sang.

Alligevel kan man godt mærke, at der er gået en tid før de sidst lavede et album, og at de imellem tiden har ladet sig inspirere af andre. Ikke mindst er der numre, som leder tankerne tilbage på stille numre fra Black Eyed Peas. I det hele taget virker det som om, at de har ladet tiden inspirere og har updated deres musik herefter. Det virker mere velpoleret og velproduceret end før, derfor mangler der til tider den personlige og intime stemning de med tidligere albums havde. Men på numre som ‘In the Sun’ overgiver man sig fuldstændig, og flyder ind i et melodisk altomgivende univers, hvor især omkvædet fænger, og hvor rappen følger godt efter.

På titelnummeret ‘Among the Trees’ lader man sig stille indhylle i en sang om de drømme, som hver enkelt menneske her på jorden søger realiseret. Her sørger panfløjten, junglens lyde, en simpel bas og en stemningsfuld saxofon for, at man bliver salig og melankolsk på samme tid. Nummeret efter ‘Baba O je’ is The Oldest One’ hylder på samme tid de ældre og deres viden, begræder den manglende brug af deres visdom og hylder den ældste mand i hiphop Baba O je’ (72 år). Smukt, og det hele er produceret af det danske producerteam Lounge Lizzards (Jonas Vestergaard og Taiz), som har hele seks produktioner på dette album.

Albummet består af en god blanding politisk bevidste numre om sociale tilstande i samfundet, som ‘A Lotta Things Do’ og nære emner, som opstår i hverdagen. Alle numre bliver pænt bundet sammen med mennesket som centrum; dets situation, problemer og velbefindende. Alt i alt fænger det, men den manglende autencitet gør, at det kan blive kedeligt og trivielt at høre den iørefaldende og let fordøjelige musik.

Men kan man lide hiphop med fordøjelige sang, intelligente tekster om samfundet og de problemstillinger, som indfinder sig i dagligdagen og er interesseret i et album, som kan høres på de fleste tidspunkter og bringe lidt stemning, så kan albummet anbefales. Derudover er der en masse “nynne omkvæd” til dem der bare vil have en sang på hjernen.

Når det er sagt, så skal man med dette album ikke forvente at høre noget nyt, men derimod et sødt og rart album, hvor det musikalske potentiale Arrested Development tidligere har vist ikke udnyttes til fulde.