- De fem største scoops blandt de første Roskilde Festival-annonceringer
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
Div. artister
Pladeselskabet F-Com, der blandt mange andre musíkere huser Laurent Garnier, holder i øjeblikket 10 års jubilæum, hvorfor de har udgivet en række 12″ med Avril, Mr. Oizo og Marl Chingus a.k.a Laurent Garnier og Ludovic Llorca.
Avril, med fornavnet Fred udgav tidligere på året sit meget eksperimenterende album Members Only, hvor nummeret Be Yourself er blevet “reworked” af Laurent Garnier. Denne version minder mest af alt om electronica, hvor Avril synger henholdsvis omkvædet på engelsk (Be Yourself) og resten af teksten på fransk. Den kører i en standard basgang, hvorefter den virker meget støjende og ikke rigtig hænger ved. B-siden er samme nummer, men remixet af Broadcast, hvilket ikke hjælper fandens meget på det og lyden her virker også forvirret og larmende.
Heldigvis har Mr. Oizo, med det borgerlige navn Quentin Dupieux, som solgte mere end 2 millioner eksemplarer af No. 1 hittet Flat Beat (den med den gule dukke fra Levi’s-reklamen), oppet sig for at skabe et nyt hit. Stunt er minimalistisk electro på den fede måde, hvor Mr. Oizo beviser, som han gjorde det med Flat Beat, at musik og især meget melodiøse og ørefængende beats kan være beskidte og tunge, og stadig hitte – big time. Skivens andet nummer 1$44 fortjener ingen omtale.
Duoen Marl Chingus har produceret F-Com’s 10 års jubilæums-skive. 12″erens A-side er 6 Months Earlier, som er god gedignen club house, hvis kvalitet også gør sig gældende for B-sidens Moaning About Technology, der dog bærer mere præg af at være electro og breaket i dens beats (minder fra Kraftwerks Spacelab dukker på forunderligvis op).
Anbefalingen herfra lyder på at få fat i Mr. Oizo’s Stunt i det øjeblik din lokale import pladebiks kommer i besiddelse af et eksemplar. Marl Chingus er dog også en lytter værd. Tjek nedenstående links for gratis lytteprøver og info om køb af F-Com’s udgivelser.
N.B. Karakteren for oven gives kun til Stunt.
Div. artister. 'Ukendt'. Album. F Communications.