Se Lizzo levere en vild, veloplagt ‘Tiny (ass) Desk’-koncert

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Can I get an amen? This tiny ass desk!«, lød det fra Lizzo, inden hun gav en mere end almindeligt veloplagt lille koncert ved NPR’s ‘Tiny (ass) Desk’.

Lizzo leverede tre numre fra hendes seneste album ’Cuz I Love You’. Først albummets titeltrack (serveret med så meget stemme, at højtalere næppe ville have været en nødvendighed i miles omkreds), dernæst ’Truth Hurts’ og ’Juice’ – sidstnævnte med en lille tværfløjte-afstikker.

Hele showet var naturligvis krydret med masser af kærlige opsange og vilde hår-flip til det begejstrede publikum, der formentlig endte med at elske både hende og sig selv, som det ligeledes var tilfældet, da Lizzo spillede på Roskilde Festival tidligere på sommeren.

Læs anmeldelse: Lizzo lærte Roskilde Festival at elske sig selv

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af