Alis Riddim

Det er altid spændende, når musikere blæser på traditionelle normer, formater og forventninger. Men det ender ikke altid succesfuldt. Al respekt til Pharfar og Fresh-I for at kaste sig ud i en ‘one riddim’, men kun et par af versionerne skiller sig ud.

Jeg skylder måske at forklare, at en ‘one riddim’ er en instrumental, der (gen)indspilles med forskellige vokalisters bidrag. En farlig disciplin, hvis du spørger mig, for det kræver saftsuseme et stærkt track at bære et album alene.

Reggeanummeret ‘Alis Riddim’ rumler blødt og venligt over en bæredygtig baslinje, et steady beat, melankolske horn og lidt congas som krydderi. Absolut et fint nummer – men lidt for iørefaldende og genkendeligt. Nummeret kommer nemlig til at fylde for meget i forhold til vokalisternes bidrag, der for ofte styres af melodilinjen. Et eksempel på det modsatte er Rhythm & Sounds one riddim ‘See Mi Yah’, hvor nummeret er meget diskret og dermed giver plads til større variation fra sangerne.

Der hvor producer-duoen ikke gør det let for lytteren (men for dem selv) er, at nummeret gentages hele 20 gange. Med de få små variationer nummeret kører over, så er det cirka 17 gange for mange. Man skal være overordentlig glad for den her ‘Alis Riddim’ for at se charmen i at høre det samme nummer så mange gange i træk.

De mest interessante versioner kommer fra Danmark, for Peter A.G. er så lækker på bidraget ‘Så længe det føles godt’, Chin er altid leveringsdygtig på dansk som på ‘jamaicansk’, og Wafande får stilsikkert spredt budskaber på ‘Lang vej hjem’.