På tirsdag, den 24. september, skal en komité af repræsentanter fra den danske filmbranche afgøre, hvilket rødhvidt lod der skal kastes i årets store Oscar-tombola, hvad angår kategorien Bedste Internationale Film.
Tre film er forhåndsudtaget til at lande indstillingen, der senere kan føre til en vaskeægte Oscar-nominering: Michael Noers historiske drama ’Før frosten’ med Jesper Christensen som bondemand, Niels Arden Oplev og Anders W. Berthelsens ’Ser du månen, Daniel’ med Esben Smed som gidsel i Syrien og May el-Thoukys ’Dronningen’ med Trine Dyrholm som advokat og familiemor på forføriske afveje.
Og hvilken film bør Danmark så sende afsted til kampagneræset i Los Angeles og omegn?
Det er ikke altid nødvendigvis den bedste film, valget bør falde på, for Oscar er en konkurrence, hvor det er vigtigere at vinde end at spille smukt. I awards-gamet handler det om at søge sin chance, og nogle gange er der bare film, som står bedre til akademiets smag end andre, uagtet kvaliteten.
Men lige netop i år mener jeg nu, at der er et klart sammenfald mellem den bedste film og den film, der har størst chance for at sikre sig den attraktive nominering, som giver et markant skud opmærksom på verdensplan.
Kategori med filmkunstnerisk fokus
Lad os lige starte med at få den mindst egnede (og mindst sandsynlige) af vejen først. Michael Noer drejede med ’Før frosten’ noget så sjældent som en historisk film, der ikke var baseret på virkelige begivenheder eller et bogforlæg. Filmens naturalisme er beundringsværdig, og Jesper Christensen leverer en af karrierens bedste præstationer. Det ville ikke være en katastrofal film at sende afsted, slet ikke, men den blegner nu nok lidt på den internationale skala, hvor man måske føler, at man har set fortællinger om kæmpende bondemænd før og måske giver knap så meget credit for, at det er en original historie.
Det er da også kendetegnende, at de udenlandske anmeldelser, som ’Før frosten’ fik i forbindelse Toronto-festivalen sidste år, generelt var lunkne.
Filmen lider desuden af nogle lidt utroværdige plotdrejninger i anden halvdel, som man kan forestille sig, at mange akademimedlemmer står af på. I Oscar-sammenhæng lægger Noers film sig måske et lidt svært sted mellem arthouse og mainstream.
Dermed står valget mellem ’Ser du månen, Daniel’ og ’Dronningen’, og det er på papiret ikke en nem beslutning. Fortællingen om fotografen Daniel Ryes fangenskab hos Islamisk Stat i Syrien er medrivende og rørende, og man kunne godt på overfladen tænke, at den slags mere konventionelle kvaliteter ville stille den godt i amerikanernes øjne. Den har desuden et direkte amerikansk perspektiv, da Daniel i fangenskabet bliver venner med journalisten James Foley, som blev halshugget af IS – et venskab, som efter Daniels frigivelse fører danskeren til USA, hvor han møder Foleys familie.
Danmark har desuden tidligere fået nomineret den beslægtede ’Kapringen’, der dog var mere nøgternt fortalt.
’Ser du månen, Daniel’ er på mange måder en klassisk Oscar-film, men nok også for klassisk. Man bør nemlig tænke på, at kategorien, der indtil i år var kendt som Bedste Fremmedsprogede Film, ofte er akademiets mulighed for at vise, at de anerkender den udfordrende og ambitiøse filmkunst, der stikker væsentligt ud fra det, amerikanerne selv laver.
Siden Susanne Biers ’Hævnen’ i 2010 er det faktisk udprægede arthousefilm, der har vundet kategorien, fra Michael Hanekes ’Amour’ til den sorthvide ’Ida’, holocaust-dramaet ’Son of Saul’ og sidste år Alfonso Cuaróns ’Roma’. Kigger man på nomineringerne, bliver der indimellem plads til mere konventionelle film (som den hjertevarme svensker ’En mand der hedder Ove’ og vores egen ’Under sandet’), men det er i disse år mere undtagelsen end reglen.
Et akademi i forandring
Den lokale særegenhed og de kunstneriske ambitioner er vigtigere i netop dette felt end i nogen anden Oscar-kategori, og lidt kynisk kan man sige, at en effektivt fortalt kidnapningshistorie ikke bonger ud på nogle af disse parametre.
Det leder os hen til mit klokkeklare bud på årets danske Oscar-kandidat: ’Dronningen’.
Her er der tale om en film, som man ikke føler, man har set før. Provokerende og udfordrende med sin historie om en midaldrende kvinde, der indleder et forhold til sin 17-årige stedsøn, men samtidig også elementært medrivende og underholdende. Og med en flot og varm billedside funderet i både den skandinaviske arkitektur og natur, der gør filmen til en indbydende og for amerikanerne også eksotisk oplevelse. Trine Dyrholms ærefrygtindgydende hovedrollepræstation medfører næsegrus beundring i en hvilken som helst sammenhæng.
Man kan diskutere, om filmen er for dristig – og eksplicit i sine sexscener til de bonerte amerikaneres smag – men jeg tror, at det opvejes af, at historien føles dybt aktuel i disse #Metoo-tider, uden at den virker budskabsagtig eller fortærsket. Og så skal man tænke på, at den endnu mere sexfokuserede ’On Body and Soul’ overraskende blev nomineret forrige år.
Med til historien hører, at Oscar-akademiet er i forandring i disse år. Medlemsgruppen bliver yngre og mere mangfoldig, og der kommer – ekstra vigtigt i denne sammenhæng – flere og flere europæere ind i den nu 8000 mennesker store forsamling, der stemmer om prisen. Det er nok også en af forklaringerne på, at en udpræget arthousefilm som polske ’Cold War’ sidste år kunne opnå nomineringer i kategorierne instruktion og fotografering i ligeværdig konkurrence med de amerikanske film. I dette foryngede og mere Europa-baserede akademi vil ’Dronningen’ stå stærkere end ’Ser du månen, Daniel’.
Vandt stor publikumspris
Endelig skal man ikke undervurdere, at ’Dronningen’ vandt en publikumspris på Sundance Film Festival. Det vidner om, at den ikke blot er en anmelderdarling (den har fået flotte anmeldelser i de amerikanske brancheblade som The Hollywood Reporter og Variety), men også taler til en bredere gruppe af biografgængere.
Om ’Dronningen’ i sidste ende kan klare cuttet til nomineringsfeltet, er selvfølgelig langt fra sikkert. Som altid er konkurrencen hård, og Bong Joon-hos mesterlige ’Parasite’ ligner allerede en vinder, mens Almodovars ’Smerte og ære’ nok også bliver svær at komme udenom. Men el-Thoukhy, Dyrholm & co. har bestemt en chance for at sikre sig en af de tre sidste pladser.
I første omgang gælder det om at klare cuttet til shortlisten på 10 film, som findes gennem en kompliceret proces med stemmer fra undergrupper og undergrupper til undergrupperne. Shortlisten annonceres i december, de fem nominerede annonceres 13. januar, og så løber Oscar-showet af stablen 9. februar.
Den danske Oscar-indstilling skal findes af direktør for Det Danske Filminstitut Claus Ladegaard, Nanna Frank Rasmussen fra Danske Filmkritikere, Tivi Magnusson fra Producentforeningen, Anders Refn fra Danske Filminstruktører, Jan Weincke fra Dansk Filmfotograf Forbund, Mette Schramm fra Danske Biografer og Filminstituttets afdelingschef for Fiktion, Marianne Moritzen.
Det er op til dem at indsætte ’Dronnningen’.
Læs også: Et tidligt kig i krystalkuglen – er én af disse film den kommende Oscar-vinder?