Giana Factory

Giana Factory er en sær musikalsk størrelse. En amazone-synthpoptrio med forkærlighed for støvet soundtrack-stemning, eller måske nærmere en futuristisk girl group bevæbnet med knitrende guitar-riff og en evigt sørgmodig panderynke. Men vigtigst af alt: De er i besiddelse af et originalt udtryk, der ikke rigtigt ligner andet på den hjemlige scene.

Debut-ep’en ‘Bloody Game’ kridtede banen op sidste år. Her blev man mødt af en køligt rislende tusmørkepop, der emmede af romantisk storbylængsel fremført med cool kunstnerisk overskud. Og det udgangspunkt bygger Giana Factory i store træk videre på på fuldlængde-efterfølgeren. Godt nok overrasker indledningen på åbningsnummeret ‘Mexican’ med en guitarlyd, der minder mere om Mark Knopfler og Ry Cooder end Kødbyens kreative klasse. Men lige så snart Louise Foos sirenesang sætter ind, er man i trygge, traurige rammer.

Lydbilledet er kompleks opbygget af sfæriske synths, der nænsomt broderes sammen med reverb-indsølede guitarakkorder, knudrede hjemmeprogrammeringer og afmålte tromme-fills. En opskrift der blandt andet resulterer i slidstærke lytteoplevelser og opmærksomhedsvækkende detaljer på den catchy melankolske førstesingle ‘Rainbow Girl’, ‘Dirty Snow’s herligt skævvredne beats, den forsigtigt ringlende ‘Joy and Deception’ og ‘Sylphid Dies’. Mest rent rammer trekløveret dog på ‘Mountain’, der på under to og et halvt minut præsterer at skyde en henrivende simpel, vuggevise-klingende melodi af sted, der tonesættes med millimeterskarp præcision og luft i produktionen, så det er en svimlende fryd.

‘Save the Youth’ er gennemført og stilsikkert, med masser af lovende takter – og ikke mindst stort udviklingspotentiale.