Gangers ’Mørk’ er et af de mest ambitiøse danske debutalbum, jeg har hørt i lang tid
På det niende nummer ud af 11 på Gangers debutalbum byder det danske orkester velkommen.
»Velkommen til en verden, hvor alt er tilladt, og alt kan ske«, siger to forvrængede stemmer, der taler i munden på hinanden.
Interludiet hedder ’Velkommen’, det varer blot seks sekunder, og der findes i grunden ikke nogen bedre prolog til albummet end dén sætning. Det er en sætning, der er så rammende, at man som anmelder næsten kan blive frustreret over, at man ikke kan få lov til at skrive den som sine egne ord.
For ’Mørk’ er et album, hvor alt kan ske – og alt sker. Hvor samples af Charles Bukowski, Jungledyret Hugo og kultfilmen ’The Warriors’ bliver flettet sammen med florlette vokalharmonier, en asiatisk autotune-hymne og historier fra en opvækst i fiskerbyen Hanstholm. Og hvor man bliver budt velkommen på track nummer ni!
Nogle steder er ’Mørk’ et popalbum. Flotte melodier og nærværende vokaler. Andre steder er det lydkunst. Eksperimenter i frit fald, der tager absolut intet – som i intet – hensyn til, at musik skal lyde på én måde og være i en bestemt form for at blive spillet i radioen.
Forvent det uventede. Og bered dig på, at albummet i højere grad er en collage af lyde, sange, citater, inspirationer, anekdoter og historier, snarere end det er et klassisk ’musikalbum’. Det er det ikke.
På dette tidspunkt er en introduktion måske på sin plads. Bare lige for ikke at være lige så hemmelighedsfuld som ’Mørk’.
Bag Ganger finder man Thomas Bach Skaarup, grundlægger, som har slået sig sammen med Mille Mejer Djernæs Christensen, Ninna Lundberg, Kirsten Nyhus Janssen og Andreas Campbell – fire vokalister og en trommeslager.
’Mørk’ er den første udgivelse i en allerede planlagt albumtrilogi, der bliver udgivet på bandets eget pladeselskab Yachtvej.
Thomas Bach Skaarup har brugt to år på at skrive og præ-producere sangene og komme frem til den samlede vision for ’Mørktropisk’, som trilogien hedder. Herefter har han fundet de andre stemmer i projektet, som alle synger Thomas’ tekster, der i denne albumomgang blandt andet tager udgangspunkt i hans opvækst i den vestjyske fiskerby Hanstholm.
Så langt så godt. Og som du måske kan fornemme, er Ganger ikke lige et projekt, der er blevet bikset sammen over en sommerferie og skudt ud i æteren med first takes og en ’det er sikkert fint nok’-mentalitet.
’Mørk’ er et af de mest ambitiøse danske debutalbum, jeg har hørt i lang tid. Store armbevægelser. Alt gennemtænkt ned til mindste detalje.
Nu er det at have ambitioner jo ikke altid lig med, at disse forløses. At have verdens største ambitioner giver ikke nødvendigvis verdens bedste album. Og selv om Ganger har ambitioner nok til en hel horde at nye bands, så er det ikke fordi, at alt lykkes på ’Mørk’ – nogle gange bliver det simpelthen for obskurt.
Men ambitioner vidner om mod – og en tro på egne evner. Og det har Ganger i den grad, begge dele. Og dét både når det gælder musikken og alt det, der er større, end hvad der står på nodearket.
Men lad os starte med musikken. Måske ligefrem med Gangers debutsingle ’Kometen’, der landede i min indbakke i starten af 2019. Dengang og stadig lyder den som intet andet, jeg har hørt før.
Det starter med en mariachi-trompet, en old school girl group-vokalharmoni og et 60’er-groove. Men efter et minut går pladen i hak, et elektronisk beat tager over, sådan lidt Four Tet-agtigt, mens rytmesektionen lyder som fodtrin på trapper. Thomas Skaarups vokal bryder ind: »Kometen lander ikke med et brag, den kommer indefra«. De andre vokaler kommer tilbage. Stemmer flyder ind og ud ad hinanden, alene, sammen, oven i hinanden. Efter tre minutter et vokalt break efterfulgt af et vanvittigt forløsende udbrud af knitrende electronica. Det føles som en renselse. »Jeg venter ikke på dig«, synger Skaarup.
Forpustet? Forståeligt. Der sker så meget på fem minutter, at der er ideer nok til tre-fire sange i én. Men fælles for hele spilletiden er, at det lyder fantastisk og udfordrende – ja, fantastisk udfordrende. Det føles som popmusik, men er det ikke.
Brugen af stemmer er essentiel. Det er Skaarups ord, men man ved aldrig, hvad der venter om hjørnet – hvem der synger dem, hvor mange der synger dem. Det gør sig også gældende på den ufatteligt groovy ’Olympisk’, den skingre, forvrængede ’Lænker’ og den hjerteskærende ’Ond’: »Er det, fordi du ikke elsker mig?«, bryder koret ind over en dansende xylofon og digitale strygere, så det svier i de gamle breakup-minder.
Temaer som kærlighed, ondt i sjælen og opvækst pileflettes med galgenhumor og personlige anekdoter, og som med meget god kunst er meget op til fortolkning. Minder denne her sang dig om dét her? Jamen, så betyder den dét for dig.
De mere eller mindre ’normale’ sange (normal i Gangers egen kontekst) afbrydes så af forskellige interludier – stemmer, samples, et track som ’Duerne’, hvor der autotune-croones over et asiatisk klingende strengeinstrument. Der er en fortælling, men fortællingen er brudstykker, man selv skal samle til sin egen virkelighed.
Hvilket bringer mig videre til det andet punkt i forhold til Gangers ambitioner – det, der handler om det, der er større end selve musikken.
For ’Mørk’ er et album, der ret bevidst fremmaner en masse spørgsmål og refleksioner, som føles ufatteligt forfriskende i dansk musik anno 2019.
Hvad kan et musikalbum være? Hvad skal det være? Hvem laver kunstneren musik for?
Det siger måske sig selv, men ’Mørk’ er lige så meget et kunstværk, som det er musik. Ja, når jeg hører albummet for 10. gang, er der visse passager, jeg skipper over. Det er ikke det hele, jeg som sådan har lyst til at vende tilbage til. Nogle gange er det ’for meget’. Men der er endnu flere ting, jeg ikke kan lade være med at vende tilbage til. Der er mange øjeblikke, hvor musikken føles som en rus.
Nogle vil kalde det hybris at kaste sig ud over klippen med så brede vingefang. Andre vil kalde Gangers tilgang kunst for kunstens skyld. Men der er brug for et band som Ganger, der tør – specielt i disse streamingtider, hvor det næste singlefix er folkets opium.
’Mørk’ er en verden, »hvor alt er tilladt, og alt kan ske«, føler jeg en trang til at cementere. Selv om det stadig ikke er mine egne ord. Et værk, hvor det grænseløse bliver en pointe i sig selv.
Jeg giver den sidste halve stjerne op til fem for Gangers ambitioner. For sådan nogle skal altså hyldes. Det føles som om, den her musik har vokset under jorden i flere år, samlet kræfter og lagt planer for nu at springe ud i en sådan grad, at den er umulig at ignorere.
Kort sagt:
Alt kan ske, og alt sker, på Gangers debut ‘Mørk’: En collageagtig albumoplevelse, hvor samples af Charles Bukowski, Jungledyret Hugo og kultfilmen ’The Warriors’ bliver flettet sammen med florlette vokalharmonier, en asiatisk autotune-hymne og historier fra en opvækst i fiskerbyen Hanstholm.
Læs interview: Der er ikke plads til Ganger i dansk musik: »Der mangler mod til at lade være med at gå efter the fucking money«
Oplev Ganger live til Soundvenues nye endagsfestival INPUT 28. september i Pumpehuset – det er gratis. Læs mere HER.