’Batwoman’: DC’s første homoseksuelle superhelt er noget af en fuser
Batman er sporløst forsvundet fra Gothams gader. I det tomrum han efterlader, må hans kusine Kate Kane træde til for at holde styr på Gothams kriminelle underverden.
’Batwoman’ er den femte serie i DC’s Arrowverse – opkaldt efter serien ’Arrow’ fra 2012 – og første serie med en homoseksuel superhelt.
For Batwoman er nemlig – åh gisp og rædsel – lesbisk. Et faktum, serien ikke lader seeren glemme så meget som et øjeblik. Det afleder vidunderlig dialog, for eksempel om at Batmans dragt først er perfekt, når den passer til en kvinde. Batwoman er nemlig en stærk og selvstændig kvinde, og hun ville praktisk talt være en mand, hvis ikke det var for det omvendte kønsfortegn i hendes navn. Faktisk bliver hun i første omgang i offentlighedens øjne forvekslet med Batman.
Dermed tørner serien hovedkulds ind i en række af de allermest fortærskede afbildninger af lesbiske som særligt maskuline og såkaldt stærke kvinder. Hun er en korthåret machokvinde, der slår en proper næve og ikke er bange for at tale autoritetsfigurer igen – forestil dig en mere regelret Ben Affleck i ’Pearl Harbour’. Hun kan skære sig fri fra en isdækket sø og overleve i vildmarken som en anden Bear Grylls. Hun er alene stærk, fordi hun kan hamle op med mændene på deres egen banehalvdel, og det er en skam, når et af seriens største trækplastre netop er dens homoseksuelle superheltinde.
Batwoman taler en masse om ikke at passe ind og ikke at blive accepteret. Det er selvfølgelig meningen, at det skal reflektere hendes oplevelser som homoseksuel, men i første afsnit bliver det aldrig klart, hvor det er, hun ikke passer ind henne. Altså udover at hun er blevet smidt ud af militæret på grund af hendes forhold til Sophie (Meagan Tandy). Problemet er, at den modstand, hun har måttet kæmpe imod, forbliver et kedeligt postulat. Meget kan selvfølgelig nå at ændre sig efter første episode, men det er en ærgerlig måde at starte serien på.
Det er endvidere forståeligt nok, at en tv-serie ikke har det store budget at bruge på kampkoreografi, men kunne man ikke forstille sig noget bedre for Batwomans første nærkamp end at få hende til at rode rundt på gulvet med seriens kvindelige skurk i noget, der kommer faretruende tæt på sexede-kvinder-i-læder-brydning?
Ruby Rose, som mange nok kender fra ’Orange Is the New Black’, spiller hovedrollen som Batwoman. Hun leverer en ganske hæderlig præstation, som holder et ellers slattent manuskript og persongalleri oppe. Hendes far Jacob (Dougray Scott) og stedsøster Mary (Nicole Kang) er begge absolut forglemmelige affærer, mens Lucius Fox har fået en splejset efterkommer i seriens selvskabte sjove sidekick, Luke Fox (Camrus Johnson).
’Batwoman’ har Razzie-værdig dialog som: »Kate, det er Mary, din stedsøster«, hvortil Batwoman svarer: »Mary, vores forældre har været gift i over et årti. Jeg ved godt, hvem du er«.
Der er heller ikke meget spænding i plottet. Da Sophie bliver kidnappet af maskeklædte kriminelle, bliver Kate Kane kaldt tilbage fra det kolde nord for at hjælpe med eftersøgningen. Her finder hun, uden videre besværligheder (man skal åbenbart bare trykke på en knap), sin fætter Waynes flagermusbefængte grotte. Hun beslutter sig på nul-komma-fem-dut for at genoptage dennes skurkefangende familiehobby.
Imens forklares hendes fortid igennem en række bemærkelsesværdigt dovne flashbacks.
Kort sagt:
’Batwoman’ er en kedelig, kedelig metervare, som kun de allermest inkarnerede superheltefans vil finde underholdning ved.
Læs også: Disse serier skal du streame i oktober