Xzibit tog en slapper i Pumpehuset
Xzibit er et af west coast-hiphoppens mest højtelskede kultnavne, der trods en relativt kort og efterhånden fjern storhedstid stadig har en plads i hjertet hos mange. Pumpehuset var da også udsolgt, og stemningen blandt publikum ganske forventningsfuld. Selv om vi skulle igennem fire opvarmningsrappere og to dj’s, før aftenens hovednavn endelig trådte på scenen til stor jubel.
Efter en eksplosiv start, der blandt andet bød på det essentielle kæmpehit ‘X’, virkede det dog som om, at Xzibit allerede her sparede på energien. De fire supportrappere blev en efter en kaldt ind på scenen igen til hele fire kollaborationer, hvilket betød en længere periode i koncerten, hvor Xzibit tillod sig at sætte sig lidt i bagsædet.
Generelt kunne man have ønsket en smule mere fra stjernen, der leverede et solidt, men kort sæt, der under sin varighed på omkring en time desuden var præget af hyppige pauser, som Xzibit benyttede til at fyre nogle lidt for almindelige koncertfloskler af. Det kom ikke som den store overraskelse, da Xzibit annoncerede, at det danske publikum i går aftes var langt bedre end dem i Holland, han spillede foran for et par dage siden.
Måske de mange pauser havde det formål, at Xzibit kunne lade lidt op til de forestående par numre. I hvert fald var han særdeles veloplagt, når først han rappede. Alle numre blev leveret med høj energi og tilstedeværelse, sikker mikrofonkontrol og den der unikke karisma og karakteristiske stemmeføring, Xzibit bare besidder.
‘Alkaholik’ og ‘Multiply’ var overbevisende kraftpræstationer, der i den grad fik publikum op at støde hen mod slutningen af koncerten. ‘Paparazzi’, en mere afdæmpet sag fra rapperens første album, var en fornøjelse at se live, og ‘Been a Long Time’ med Nate Dogg var en glædelig overraskelse, jeg ikke lige havde set komme.
Det sad faktisk bare lige i skabet, når først Xzibit gik i gang. Som liveartist udstråler han en sikkerhed og erfaring, der vidner om, at han har mange år og rigtig mange koncerter under bæltet. Man kunne sommetider savne lidt spontanitet – replikker og gimmicks mellem sangene virkede særdeles indøvede og rutineprægede – men musikalsk fornægtede mandens erfaring og solide mængde hits sig ikke.
Så meget desto mere ærgerligt var det, at vi ikke fik lidt mere Xzibit i denne omgang.
Kort sagt:
Xzibit leverede sine klassikere med karisma og sikkerhed, men tog lidt for mange slappere undervejs i Pumpehuset.
Læs også: De 20 bedste danske hiphopsange i 2010’erne