1. School of X ‘Destiny’
Når Rasmus Littauer ikke sidder bag gryderne for Mø, laver han inderlig musik i School of X. Soloprojektets debut-ep ‘Faded.Dream’ fra 2017 dryppede af drømmende synthpop-romantik, men med numrene forud for denne nye ep har Littauer med organisk guitarlyd og sågar en enkelt finurlig fløjtemelodi bevist, at School of X’s univers er i konstant forandring.
Læs vores anmeldelse af ep’en HER.
Hør ep’en via Spotify HER og Apple Music HER.
2. DJ Shadow ‘Our Pathetic Age’
DJ Shadow er absolut bedst kendt for det monumentale debutalbum ‘Endtroducing…..’ fra 1996, der har dannet skole for sampledreven instrumentalhiphop. Nu er produceren tilbage med et ambitiøst dobbeltalbum, der både fokuserer på instrumentaler og har besøg af en lang række gæsterappere.
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
Hør ep’en via Spotify HER og Apple Music HER.
3. Lil Peep ‘Everybody’s Everything’
Selv om det er næsten to år siden, den unge emorap-pionér Lil Peep døde af en overdosis, så er han alligevel højaktuel med både ep’en ‘Goth Angel Sinner’ og dokumentaren ‘Everybody’s Everything’ – og netop dokumentarens titel har nu også lagt navn til compilation-albummet af samme navn, der både indeholder gamle favoritter og en række endnu uudgivne sange.
Hør albummet via Spotify HER og Apple Music HER.
4. TNGHT ’II’
Der har været stille omkring Hudson Mohawke og Lunices hårdtslående elektroniske fællesprojekt TNGHT, siden duoen i 2013 besluttede sig for at holde pause på ubestemt tid. Siden har Mohawke produceret for store navne som Kanye West og ASAP Rocky, mens Lunice primært har udgivet musik i eget navn. Nu er TNGHT genforenet på efterfølger-ep’en ‘II’, og det er ikke kedeligt.
Hør ep’en via Spotify HER og Apple Music HER.
Hør også disse, hvis du vil være helt opdateret:
Bonnie ‘Prince’ Billy ‘I Made a Place’
A.dixen ’Death Tapes Vol. 2’
Pind ’Videre’