Frank Ocean er tilbage med en ny kollektion af ‘Blonded’-merchandise til foråret 2020, der netop er sat i salg på hans hjemmeside.
Her kan man blandt andet erhverve sig en hoodie med Oceans ikoniske ‘Blonded’-logoprint og matchende sweatpants, mens kollektionen også byder på telefon-covers, boxershorts og sokker med ‘Blonded’-print. Priserne svinger mellem 219 DKK for sokkerne og 1314 DKK for hoodien.
Det er efterhånden noget tid siden, at Ocean har delt ny merchandise. Til gengæld har sangeren været aktiv på musikfronten med singlerne ‘DHL’ og ‘In My Room’, der peger i retning af et nært forestående album. Han er også blevet bekræftet som hovednavn på årets Coachella, hvilket forhåbentligt betyder, at Ocean også lægger vejen forbi de europæiske festivaler til sommer.
Find alt Frank Oceans nye merchandise på www.blonded.co.