Stormzy bar sin krone med ærefrygt og uforligneligt mod i Royal Arena

Forestil dig, du skal spille din første arenakoncert nogensinde. Du skal spille for 10.000 mennesker i et udsolgt Royal Arena. Du har to solide album spækket med live-venlige numre – lige fra de benhårde, beskidte feststartere til de inderlige, storslåede gospelkor-opbakkede balladehymner. Mon ikke du ville tage et kor med dig? Sætte lidt ild til grime-festen? Gøre et eller andet, så alting ikke kun afhang af dig – helt og aldeles Palle alene på scenen – til dit livs største koncert?

Lige fra begyndelsen af sin karriere har autenticiteten været en helt essentiel del af Stormzys DNA, hvor bling, blær og babes allerede fra gennembrudsnummeret ’Know Me From’ måtte se sig slået til fordel for den pureste ægthed fra den sydlondonske betonblok. Fem år senere er Stormzy gået hen og blevet den nok vægtigste stemme på kongerigets grimescene – og har overhalet sine forbilleder indenom. Alligevel er ægtheden på mirakuløs vis bestået.

Der var derfor ingen show-gimmicks eller anden leflen for publikum, da Stormzy gik på scenen til sit livs første arenakoncert. Han var præcis den, han altid har været: En gudsbenådet rapper, der gør det, han er bedst til, og som elsker hvert eneste øjeblik af det. Til trods for koncertens store format formåede han at være så nærværende og så bundhamrende reel, at han ene mand fyldte hele arenaen.

Havde jeg på forhånd vidst, at Stormzy ville gå ind i kampen fuldkommen egenhændigt, havde jeg været nervøs på hans vegne – særligt med netop hans gospel-inspirerede repertoire in mente. Men som aftenen skred frem var jeg efterladt med en følelse af den dybeste respekt frem for alt.

Det skal dog påpeges, at visse af aftenens ømmere øjeblikke savnede vokal-opbakning. Særligt på numre som ’Blinded By Your Grace’ og ’Lessons’ var det en skam, at de sungne passager primært blev overladt til publikum, idet Stormzy ikke selv havde modet til at gå all in på andet end de dybeste toner, der ligger lige til højrebenet for hans afgrundsdybe røst.

Manden kender sin begrænsning – men det havde klædt ham at have sangere med, der kunne have sørget for, at de smukke vokalstykker ikke blot blev leveret af et småforkølet backingtrack.

Ikke desto mindre er Stormzy præcis så ægte, som dengang han helt lysegrøn og 21 år gammel spillede en Soundvenue Session i Pumpehuset for fem år siden, og han er præcis så nærværende over for sit publikum til et arenashow, som han var til sine første mindre gigs.

Stormzys helt grundlæggende ærefrygt for den rolle, han spiller på den scene, han er vokset op med og har beundret, brænder i ham. En ild, man for alvor mærkede i den grimetunge del af showet, hvor han nailede numre som ’Rainfall’, ’Big For Your Boots’ og naturligvis finalenummeret ’Vossi Bop’ med en helt uforlignelig intensitet og energi (hvortil der også skal lyde et kæmpe skud ud til hans kilometerlange sprællemandsben, der agerede hypeman for deres ejer aftenen igennem).

Heavy is the head. Stormzy har ikke taget grime-kongekronen, han er blevet tildelt, for givet. Han mærker dens tyngde. Han mærker det ansvar, der følger med den. Og derfor forlader han sig heller ikke på letkøbte show-tricks eller hurtige kuldegysnings-faktorer til et liveshow. Han tager udfordringen op – ene mand, ene arving til tronen.