Barra Head

Sikke en udvikling Barra Head har gennemgået. De har virkelig forbedret deres komplekse mathrock med afsæt i Fugazis videreudvikling af hardcorepunken til et mere afdæmpet og melodisk udtryk. Hvor kompleksiteten førhen godt kunne få sangene til at stivne, spiller de på deres nye album nu let og ubesværet. De tre herrer er efterhånden så sammenspillede, at de må have svært ved at kende forskel på hinandens lemmer.

Deres lyd fremstår tør og minimalistisk, da de har fravalgt effekter og voldsom distortion til fordel for afvekslende kompositioner, der ofte virker simpelt bygget op, men gang på gang overrasker med deres effektivitet. Det er en fryd at høre de medrivende enkeltdele løfte sig til storladne momenter via enkelte, intelligente variationer.

Som sædvanlig leverer bandet samfundskritiske sange, der formår at tage emner som frygten for terror og fremmedfjendskhed landsmænd i mellem op uden at være for konkrete. Desuden opfordrer ‘Undermine’ til, at andre også bruger deres mund til at gøre sig bemærket i verden. En kommentar til alle dem, der lader andres liv glide forbi uden at ænse dem.

Barra Head har i det hele taget lavet et forrygende album, der både rocker og rykker med alle sine små, umærkbare detaljer. Her er et band, der virkelig har modnet som ostehandlerens mest cremede hvidskimmelost. Den er nem at spise, men kradser stadig lidt.