Lightspeed Champion

Det er noget af et hamskifte, han har foretaget Dev Hynes. Som medlem af gruppen Test Icicles var han sammen med kollegerne eksponent for frenetisk spraglet post-punk, der havde det med at bryde ud i lys lue, så gnisterne føg til alle sider. I sammenligning er britisk-amerikanske Hynes’ nye inkarnation, Lightspeed Champion, en slow burner.

Hynes har stort held med at blande diskrete americana- og country-elementer med elegante, storslåede arrangementer, der tilføjes en direkte og sine steder meget medrivende pop-appel igennem Dev Hynes’ ungdommelig puls og energi, som giver pukler i følelsesregistret. Albummets hjørnesten, ‘Midnight Surprise’, indkapsler fint, variationen og sammenhængskraften på albummets sange. En dreven, småstøvet slideguitar, storladne strygere og fine harmonier finder ubesværet sammen i det knap ti minutter lange opus.

Vi er ovre i afdelingen for, tja, afvekslende, smagfuld og stort tænkt alternativ popmusik med vægt på den gode sang. Er det et stortalent, der stikker snuden frem her? Jeg tror det, og bilder mig ind, at jeg kan høre små ekkoer af store excentrikere og romantikere. Her er Scott Walkers patos og Neil Hannon fra Divine Comedys raffinement kørt igennem en ung mands helt egen sjæl, rastløse energi og stemmebånd. Følelsesmæssigt er der højt til loftet og ture til kulkælderen dog uden Hynes forfalder til tvært navlepilleri. Resultatet er et hamrende godt album fra en musiker, der ubesværet og ukunstfærdigt spiller med og på følelserne.