Royal Bangs

Den eksperimenterende Knoxville-trio fortsætter deres mathrockende udskejelser på tredje studiealbum, som er deres foreløbigt bedste af slagsen. Math-elementerne spiller en velfortjent hovedrolle på ‘Flux Outside’, der bedst kan beskrives som vildfaren på den gode måde – genrens rammer udviskes, og Royal Bangs tager lytteren med ud på ukendte stier, hvor den endelige destination forbliver ukendt.

‘Grass Helmet’ er kandidat til at være årets bedste albumåbner, idet den på mageløs vis definerer albummets lyd og fængsler lytteren. Royal Bangs fortsætter i samme rille på ‘Triccs’ og ‘Silver Steps’ og træder yderst sjældent ved siden af. Ryan Schaefer synger om kap med de agressive beats, mens blippende keyboards og skramlende basgange sikrer en detaljerigdom, der får numrene til at virke friske og spændende efter gentagne lytninger.

Dette er selvfølgelig ikke uden problemer, da man på resten af pladen kommer til at kede sig, når Royal Bangs en sjælden gang imellem gearer ned og bliver følsomme i udtrykket, som på de afsluttende numre ‘Dim Chamber’ og ‘Slow Cathedral Melt’. Som lytter er man komplet fartblind efter 10 agressive skæringer, og det er svært at sætte pris på dette mere velovervejede udtryk, når man kan vende tilbage til fandenivoldske ‘Bull Elk’ og de andre galloperende og herligt forvirrende numre på ‘Flux Outside’.