‘Better Call Saul’ – hele sæson 5: Man må bøje sig i ørkenstøvet for dette mesterværk af en serie
(Spoilers – læs kun videre, hvis du har set hele sæson fem.)
Vi kender afsnit som ’Ozymandias’, ’Salud’ og ’Dead Freight’ fra ’Breaking Bad’, og nu kender vi også ’Bagman’ og ’Bad Choice Road’ fra Better Call Saul.
Det er afsnit, der er så suveræne, at man holder op med at kalde dem afsnit otte og ni, de løfter sig over deres status som en del af en helhed og træder frem som kunstværker i egen ret.
At de samtidig binder handlingstrådene i ’Better Call Saul’ sammen til en funklende helhed betyder, at vi har at gøre med noget af det ypperligste, man kan opstøve i serieland.
Hvor første halvdel af sæson fem af ’Breaking Bad’-spinoffen stadig kørte på to spor, et karakterdrama om Goodman og Wexler og en narkokrig mellem Fring og Salamanca, blev sporene samlet i anden halvdel af sæsonen, på nerveflænsende vis.
Det startede, som det så ofte gør, med en fiks ide fra Saul Goodman.
Han kunne da bare futte ned på den mexicanske side af grænsen og hente de syv millioner dollar i kontanter, der skulle til for at få Lalo Salamanca ud af brummen. Inden da havde han ignoreret sin nyslåede kone Kim Wexlers formaninger og havde nær betalt med sit liv af flere omgange.
Først blev han reddet af Mike Ehrmantraut i afsnittet ’Bagman’, just som en pistol havde fundet vej til hans tinding, og bagefter måtte han drikke tis og fungere som lokkemad for at overleve i ørkenen.
Goodmans svindlerier har tidligere ramt Kim Wexler, men aldrig som her. I sin mands fravær opsøgte hun selv djævelen bag tremmer, Lalo Salamanca, og gjorde sig dermed til »en del af spillet«, med Mike Ehrmantrauts ord.
Det var et skelsættende øjeblik i ’Better Call Saul’, et point of no return for den karakter, der har vist sig at være seriens sjæl.
Vi ved jo, at Kim Wexler ikke er med i ’Breaking Bad’ og derfor nok forsvinder fra Saul Goodmans liv, på den ene eller den anden måde. Og det er svært ikke at frygte en grum udgang.
Det er den simple kendsgerning, der pludselig har løftet gangsterplottet op i ’Breaking Bad’-kaliber: Nu er det ikke bare en krig mellem Lalo og Fring, som vi kender udfaldet af, det er et spørgsmål om Kims skæbne.
Man mærkede det i sæsonens drøneffektive klimaks, hvor Salamanca udraderede en håndfuld lejesvende i sin mexicanske villa. Hans overlevelse var ikke bare en dårlig nyhed for højrehånden Nacho, der kendte til angrebet, den betød også, at Saul Goodman og Kim Wexler forblev i skudlinjen.
Men man mærkede det allermest i seriens foreløbige højdepunkt, dialogscenen i ’Bad Choice Road’, hvor Lalo spadserede ind i Wexler og Goodmans lejlighed, med et bredt smil under overskægget og en lunte, der kunne brænde ned hvert øjeblik. Han bad igen og igen Goodman om at fortælle sin løgnehistorie om, at hans bil bare brød sammen i ørkenen, hvor han i virkeligheden blev reddet af Lalos konkurrent, men så brød Wexler ind og gjorde forsvar til angreb over for djævelen selv.
At det lykkedes at fordrive Lalo viser, at hun måske er endnu bedre til at spille spillet end Goodman, men det var også et vidnesbyrd om den knibe, som parret nu befinder sig i.
Og så var det en scene, der med ord og blikke skabte højspænding som i Alfred Hitchcocks stjernestunder.
Meget af æren må tilfalde hovedforfatter Vince Gilligan, der også stod bag ’Breaking Bad’, og igen (sammen med medforfatter Peter Gould og sit hold af instruktører) fortæller historien i sigende billeder, med den helt rette tålmodighed.
Men det meste ville kollapse, hvis ikke Rhea Seehorn, en skuespiller, de færreste kendte før ’Better Call Saul’, var så forbandet god som Kim Wexler. Hun kan fortælle hele historier med sin mimik, og hun har endnu til gode at ramme en forkert tangent i de kraftfulde følelsesudbrud og i de tænksomme stunder.
Hun har så også mere at arbejde med end mange andre kvindelige skuespillere på tv. Det er næsten en pointe i sig selv: »Jeg træffer mine egne valg«, sagde hun til sin tidligere chef Howard, da han beskyldte Goodman for at have dårlig indflydelse på hende, og senere foreslog hun et svindelnummer, der vil ruinere Howards professionelle ry for altid og samtidig forgylde parret Wexler-Goodman.
Det tændte hende ligefrem at tænke på det.
Hun er både Saul Goodmans modsætning og hans sidestykke, retskaffen og alligevel mere samvittighedsløs, end man skulle tro.
Saul Goodman måtte ellers erkende, midt i de psykiske ruiner fra sin nærdødsoplevelse, at hans handlinger har bragt Wexler i livsfare. Man kan sige, at han deler Howards fortolkning, uanset hvor mange bowlingkugler han ellers har kylet efter ham: Han er ikke god for Kim.
Han ved inderst inde, at Howard har ret, når han siger, at den, der virkelig kendte Goodman, var Chuck, den nu afdøde advokat, der altid så sin lillebror som en mand, ingen kunne eller burde stole på.
Wexler nægtede dog at acceptere mændenes fortolkning, først i det rasende modsvar til Howard, så da hun begyndte at planlægge svindelnummeret med Goodman. Hun ville ikke ned i deres kasser, hun ville ikke være et offer, og lige som hun havde mistet kontrollen, insisterede hun på at tage den tilbage.
Det handlede dog også om kærlighed, og det forstår man måske først nu.
Hvor følelserne mellem Goodman og Wexler før har virket moderate, væltede de frem i sæson fem i en række dybt rørende scener. Først da Wexler i ren desperation over sin mands fravær opsøgte Lalo, så da Goodman tryglede Ehrmantraut om at gøre ham klogere på Lalos skæbne.
»Hvis der sker hende noget … Jeg kan ikke det her«, sagde han og fik Erhmantraut til at give ham svar, kun fordi han ramte jernmandens eneste bløde punkt: kærligheden til familien.
Hans svar var bare forkerte, for Lalo Salamanca overlevede bagholdsangrebet, og dermed sidder Goodman og Wexler stadig i saksen forud for det, der tegner til at blive et tordenbrag af en sidste sæson.
Allerede nu er det dog på tide at smide de sidste forbehold og bøje sig i ørkenstøvet: ’Better Call Saul’ er et mesterværk.
Kort sagt:
’Better Call Saul’ forener i femte sæson sine handlingstråde, så alt går op i en højere enhed.