’Dummy’: Ny serie om ’Rick and Morty’-genis sexdukke drukner i ironi
Cody Heller er forlovet med Dan Harmon. Harmon kender du formentlig som skaber af serier som ’Rick and Morty’ og ’Community’ og vært på en ugentlig selvudleverende podcast, mens Heller er et ukendt navn. Det styrkeforhold – Harmon som den anerkendte, 10 år ældre mand – er inspirationen til Hellers komedieserie ’Dummy’, som kan ses på den nye, mobilbaserede streamingtjeneste Quibi.
Men mest er serien inspireret af dengang, Heller opdagede Harmons sexdukke.
Anna Kendrick spiller Cody, en ung forhåbningsfuld komedieforfatter, hvis største bedrift i underholdningsbranchen er, at hun er kærester med den bredt anerkendte Dan Harmon (Donal Logue). Mens Harmon igen og igen omtales som et geni, forveksles Cody med hans assistent, og hun føler, hun hvert øjeblik kunne blive skiftet ud med en smukkere kvinde.
Det er her, hun finder ud af, at Harmon har en sexdukke, som han beder hende om ikke at lede efter, og som hun kort efter finder bagerst i et skab. Barbara, som dukken hedder, er livløs fra halsen og ned, men kompenserer med irriterende spydigheder og skamløs ærlighed fra første møde. Hun er sikker på, hvem hun er, hvad hun vil have, og hvordan hun skal få det – alt det, Cody ikke er – og får inden for kort tid overtalt Cody til at give hende et bad, så hun kan få vasket alt det »crusty sæd« væk, Harmon er for doven til at fjerne.
Sexdukken, som kun taler til Cody, er tilmed glødende feminist. Hendes selvsikkerhed og udmeldinger som »vi er alle sexdukker, indtil patriarkatet er væltet« sætter gang i Codys stagnerede skriveproces. Hun har hårdt brug for hjælp, for hendes agenter – der konstanter bliver »me-too’d« og udskiftet – efterspørger manuskripter fra kvindelige forfattere, som »ikke engang behøver være særlig gode«.
Makkerparret Cody og Barbara er i begyndelsen godt selskab, og præmissen for deres møde fungerer. Barbara er manifestationen af frygten for at være midlertidig, at ekskærestens ting stadig ligger gemt i bunden af skabet, og at den perfekte kvinde venter lige om hjørnet. Men i stedet for at smide den konkurrerende anden kvinde i skraldespanden, som hun bogstaveligt talt har magten til og også kortvarigt gør, finder Cody ud af, at de har mere at vinde ved at være venner.
Desværre kommer denne historie hurtigt til at stå i skyggen af, hvad der virker til at være seriens egentlige agenda: At vise at Cody nok beskydes af sexismen fra den ene side, men er under lige så heftigt angreb af internetfeminismens regelsæt fra den anden. For lige så meget som hun føler sig undermineret, føler hun også, at hun har fejlet som moderne kvinde, hvis hun ikke altid er i stand til at føle sig empowered og i øvrigt gerne vil have politisk ukorrekt sex med sin 10 år ældre kæreste.
Afsnittet ’The Bechdel Test’ gør grin med dogmet om, at kvinder, der ikke taler om mænd, nødvendigvis har mere opbyggelige samtaler. Og i ’Woman with Agency’ er kvinden med agens en narkoman, der er lidt for hurtig til at finde sin skarpladte pistol frem.
Med den slags jokes tager ’Dummy’ selvfølgelig også forskud på de indvendinger, virkelighedens feminister kunne tænkes at have mod serien, og den udstiller det absurde i, at en serie af en kvinde om kvinder måles op mod tårnhøje standarder i kvindesagens navn. Samtidig er det en løbende joke i serien, at ’Rick and Morty’ – om en bedstefar og en dreng, der bøvser sig gennem fjerne galakser – udråbes til et mesterværk uden at skulle gennem samme behandling.
Men de selvrefererende jokes, som ’Dummy’ bruger til at granske sig selv som feministisk fænomen, føles hurtigt som en forceret provokerende gimmick, når udgangspunktet for serien i sig selv rummer masser af komik og provokation. Som da Barbara og Cody i et af de første afsnit besøger en sexdukkefabrik, hvor manden bag disken frydes over en frisk forsyning anusser.
Idéen om en kvinde, der bliver venner med sin kærestes sexdukke, er i sig selv så radikal, at den burde fortælles over lige så mange sæsoner som ’Rick and Morty’ uden at skulle pakkes ind i ironi.
Kort sagt:
Men skulle mene, at den lovende præmis med en kvinde, der bliver venner med en sexdukke, er rowdy nok i sig selv. Men det drukner i et massivt lag af ironi og metajokes i serien, der udkommer i små bidder af syv minutter på Quibi.