Det har været en travl uge for Drake, der først udgav to sange med DJ Khaled og derefter en ny freestyle med UK drill-rapperen Headie One.
Og internettet har særligt bidt mærke i Drakes mangefacetterede sprogkundskaber, da han blandt andet har rappet og sunget vers på arabisk og britisk med et tillært drill-flow (på Only You Freestyle) samt fransk og helt almindelig engelsk (på ‘Greece’).
På ‘Only You Freestyle’ med Headie One rapper han blandt andet linjerne: »Arabic ting told me that I look like Youssef / Look like Hamza« med reference til en arabisk kvinde, der har sagt, at han har et arabisk udseende.
Herefter kaster han sig ud i nogle linjer på arabisk: »Habibti please/أنا أكيد، إنت وأنا أحلى«, hvilket betyder noget i retning af: »Jeg er sikker på, at du og jeg vil se bedre ud sammen«.
På Dj Khaled-sangen ‘Greece’ smider han franske linjer som »oui« og »je suis ton génie (jeg er din genie, red.)«. Og virvaret af forskellige sprog har selvfølgelig inspireret talrige memes: