Pinback

Nogle gange kan det godt være svært at gennemskue, hvilke mekanismer, der gør nogle bands populære, og lader andre forblive i glemslen. I mange år var Modest Mouse skattet udelukkende i indie-kredse, og pludselig lavede de et hit, der ikke kun blev spillet på P3, men også på de kommercielle radiostationer, der ingen chancer tager. Nu er de stadig populære til trods for Isaac Brocks skøre ideer og grødede stemme, der ikke ligefrem passer blandt poptøser og stiliserede gangstarappere.

Det ville give mere mening for mig, hvis det var et band som amerikanske Pinback, der havde taget Modest Mouses plads på toppen af hitlisterne. De viser i hvert fald på deres fjerde album en melodisk tæft, der er Brendan Benson værdig. Den udøver de så i et musikalsk terræn, der blander post-hardcore fra Fugazis Dischord-selskab med den melodiske hardcore punk à la Bad Religion tilsat Modest Mouse og Built to Spills fornemmelse for komposition og melankoli. Det hele dog serveret i en mere poppet version med rigelige, flerstemmige vokalharmonier tilsat simpel electronica og et storladent klaver her og der. Deres sange fænger og er så velskrevne, at deres lidt for udbredte brug af gentagelser endda ikke generer i væsentlig grad.

Men deres musik når nok ikke hitlisterne af den grund, til trods for deres pænt polerede, fængende sange ville passe fint ind.