Steve Earle

Ikke siden Gram Parsons har én person i så udpræget grad defineret den alternative country og dens tætte, men til tider anstrengte forhold til Nashville, som Steve Earle. Siden 1986 har han den nu 52-årige sanger, kun afbrudt af et par år i Nashvilles rendesten og fængsler, leveret det ene genredefinerende countryrock-mesterværk efter det andet, og især Earles seneste album, det reaktionære og rockende ‘The Revolution Starts Now’, viste, at krudtet i den tyndhårede gammelkommunist og ex-narkoman ikke er blevet helt vådt.

Earles tolvte album er indspillet i New York og produceret af John King, den ene halvdel af producerduoen The Dust Brothers. Selv om vi stadig befinder os i udkanten af den alternative country, fortæller den, i Steve Earles tilfælde, revolutionerende brug af elektroniske effekter(!) tydeligt, at den texanske sanger har fundet sig godt tilpas i New Yorks multikulturelle betonjungle. Der hvor Nashvilles regler ikke længere gælder. Kun Steves.

‘Washington Square Serenade’ er en varm, charmerende og velproduceret akustisk plade, hvor de klassiske politiske slagsider får lov til at stå side om side med den uundgåelige melankoli, der melder sig hos enhver musiker og myte af Earles slags og sind. Han er stadig en gudbenådet sangskriver, men det, der gør dette album til en kunstnerisk landvinding, er ikke de elektroniske bidder her og der, men derimod det faktum, at han for første gang i 21 år har lavet en plade, hvor glæden ved at være Steve Earle skinner så tydeligt igennem. Og det er en revolution i sig selv.