Ringo Deathstarr

Texanske Ringo Deathstarrs nye ep er en 12 minutter kort appetizer på, hvad man kan vente sig af deres kommende andet album, der skulle indfinde sig i første halvdel af 2012. Forhåbentlig dropper de lugt-vinylen som format – ‘Shadow’ hørmer af japansk kirsebærblomst under afspilning!

Titelnummeret åbner kontant i et friskt og frejdigt giftermål mellem en særdeles My Bloody Valentine-agtig, percussionperforeret dunpude af guitarstøj og råbevokaler, der synes lånt fra …And You Will Know Us By the Trail of Dead anno ‘Source Tags & Codes’. Den blot 80 sekunder lange knaldperle ‘New Way’ følger bragende effektivt op, mens ep’ens b-side måske er marginalt svagere.

‘Prisms’ er et modigt, men kun halvt vellykket bud på at omdefinere shoegazer-genrens centrale smukt/grimt-kontraster ved at sløre en fin lille ballade til i skærende dissonant rumklang fremfor bare larm. Lukkeren følger trop i samme spor, men coveret af David Lynchs vammelsøde 60’er-pastiche ‘Just You’ fra Twin Peaks befinder sig ikke just veltilpas i den hæsligt skurrende indpakning. Spørgsmålet er dog, om ikke det i det mindste er et mere hæderligt take på nummeret end det, der med sine latterligt pitchede smølfevokaler optrådte i selve tv-serien.

Man kan i grove træk gentage det største kritikpunkt fra bandets debutalbum. Det er kompetent, men også derivativt, og amerikanerne mangler stadig for alvor at finde sit eget ståsted fremfor at flakke hvileløst og spredehaglsagtigt rundt i shoegazer-genrens afkroge som zappergenerations-yngel uden ror.