New Young Pony Club

»Det er som om, vi har fået fem minutter med en indkøbsvogn til at rive ned fra 30 års musikhylder«, har forsangerinden Tahita ‘Ty’ Bulmer udtalt til magasinet The Big Issue. Og hun har ret. Hun er gået shop amok – målrettet hurtigt ind/hurtigt ud af second hand-butikken med The Sounds, The Cure og især partybandet Tom Tom Club under armen – og mere skal der ikke til for at være en forbandet hip coolster, der vækker mindelse om en mørkglødet udgave af det platinblonde og -sælgende ikon Debbie Harry.

Mens Ty får sig en endnu mere nougatfarvet teint i mediernes spotlight, holder sangskriverarbejdshesten Andy Spence sig i baggrunden. Det er ham, der på egen hånd har indspillet stort set alt på ‘Fantastic Playroom’, og sådan har arbejdsfordelingen været siden første single røg på gaden i 2004. I dag er de to føl blevet til fem fuldblodsheste og oddsene steget for, at deres liv på popmusikkens travbane bliver mere end en enkelt omgang. For evnen til at kaste et lækkert hit af sig er forbilledlig. ‘The Bomb’, ‘Ice Cream’ og soundtracket til en fantastisk regnvejrssjoskedag i London, ‘The Get Go’, er alle knasende friske, vitaminrige og piblende champagnerocknumre, der appellerer til en omgang stroboskoplys-jive.

Men som album set, hænger intet sammen. Dem, der har fulgt NYPC siden første vrinsk, vil skuffet opdage, at ‘Fantastic Playroom’ i syv ud af ti tilfælde er bygget op om allerede udgivet singlemateriale. Rideklubben har desværre sprunget over, hvor albumgærdet er lavest og ikke ofret tid på at overskrive harddiskens op til fire år gamle numre. De resterende tre nye numre er ikke andet end ligegyldigt mellemlægspapir, der fylder tomrummet ud i cd-madpakken. Derfor skal NYPC’s debut kun erhverves for det, det i virkeligheden er: En opsamling af nuttede og løstsiddende indiepopperler, der delvist er en ny, smart gangart på dansegulvet.