Piana

Det er stadigt en udpræget minimalisme, der kendetegner Pianas lyd, men på sit tredje album har den japanske sangerinde dog vokset sig større og lydbilledet er nu mere fyldigt, poppet og varieret end på hendes to hidtidige udgivelser. Der er kommet flere strygere og mere knald på arrangementerne, selvom grundstammen stadig udfyldes af hendes skrøbelige, lyse stemme kombineret med en ekstrem stilistisk og minimalistisk electronica-pop.

Pianas rejse til blandt andet de skandinaviske lande, og hendes samarbejde med Röyksopps videoinstruktør Thomas Hilland i forbindelse med den voksende succes, hun fik med ‘Ephemeral’, har sat tydelige spor hos sangerinden. Blandt sangene findes for eksempel titler som ‘Norge’ og ‘Snowflakes’. Piana fortsætter dog med at synge på modersmålet japansk, og sådan skal det være. Mystikken er intakt, og lytteren kan blot lade fantasien bestemme, hvad der mon ligger til grund for disse titelvalg. Hvad har de dog gjort ved hende, disse nordmænd?

Albummet er af den type, der er svært at afskrive, da det har en stor grad af mystik og personlighed over sig. Det er, som hendes to hidtidige album, forfriskende anderledes. Men en ørehænger bliver det aldrig, for som med hendes tidligere udgivelser er numrene ekstremt svære at skelne fra hinanden i kraft af deres enslydende afdæmpethed.