’Lad de døde hvile’: Dansk lavbudgetshorror er formidabel underholdning
Horrorfilm er ikke det, der bliver produceret mest af i Danmark.
Klagesangen fra dem, der sidder på magten, lyder typisk, at der ikke er penge i genren, og det er da heller ikke, fordi ’Lad de døde hvile’ – der først så dagens lys i 2018, men nu er ude på Blockbuster – er kommet til verden med en tonstung skattekiste i ryggen. Heldigvis betyder økonomi ikke alt.
Jimmy (Jakob Hasselstrøm) er fascineret af det okkulte. Efter morens død tre år tidligere er han dykket længere ind i sin passion og forsøger jævnligt at fremmane sin mors ånd på den kirkegård, hvor hun er begravet. Og det lykkes da også i et kort øjeblik, men noget mystisk afbryder dem, og den unge åndemaner bliver slået bevidstløs og drømmer om zombier og underligt kutteklædte skikkelser, som virker til at komme fra en anden tid.
Da han vågner igen, sprinter han af sted på skateboard til time i gymnasiet. De for genren obligatoriske karakterer bliver introduceret og inkluderer hot chick Louise (Sidse Kinnerup) og et komisk indslag i form af den nytilkomne Amir (Razi Irawani).
Det viser sig, at Louise har problemer med at sove, og liderbuksen Amir er ikke sen til at tilbyde Jimmys evner til at uddrive, hvad end der plager hendes søvn.
Det umage makkerpar starter sammen med Louise og hendes veninde Anna (Maria Fritsche) en form for eksorcisme. Igennem en tåge af tør-is (Amir havde sørget for lidt special-effects for at imponere pigerne) dukker en ånd op, som tvinger kældervinduerne op på dramatisk vis og svæver bort ud i natten.
Så nemt slipper de dog ikke af med den, da det viser sig at være en ond nekromantiker (en diabolsk Baard Owe i en af sine sidste roller), der vil rejse en hær af de døde og overtage verden. De eneste, som kan forhindre det, er de fire teenagere.
Entusiasme er nok det ord, som beskriver ’Lad de døde hvile’ bedst. Man mærker tydeligt, at instruktør og manuskriptforfatter Sohail A. Hassan har en stor kærlighed for gyser- og adventure-genren. I den forstand er det lidt som at se Peter Jackson eller Sam Raimis tidligste film, hvor egenskaberne ikke lader sig tøjle af manglende knaster til at realisere visionerne.
Den canadiske sci-fi-perle ’Turbo Kid’ og det newzealandske horror-metal-dæmon-epos ’Deathgasm’ er nyere åendanter, hvoraf sidstnævnte især er sjælebeslægtet med den danske film.
Et genialt veloplagt manuskript, hvor især Razi Irawani får rig mulighed for at flekse med sin charmerende og smittende personlighed, giver tilstrækkelig meget liv til figurerne, så de ikke føles som de karikaturer, de egentlig er.
Jakob Hasselstrøm har rigeligt med fuck dig-attitude, men formår også glimrende at formidle, at Jimmy i bund og grund stadig er en lille dreng, der er i dyb sorg over tabet af moren. Scenerne sammen med Danny Thykær, der spiller faren, giver filmen en god emotionel ballast, til når det hele bliver mere vanvittigt.
Her må man så bære mere over med projektet. For zombie-makeuppen ser fake ud, og det er ikke cgi fra øverste hylde, når nekromantikeren laver magi (kejseren fra ’Star Wars’ har ikke levet forgæves).
Til gengæld hæver Jonas Frederiks fænomenale score affæren til et højere niveau. Det emmer af eventyr og vitalitet, så man føler sig hensat til nogle af de største Hollywood-produktioner. Så gør det ikke noget, at jeg kan se øjnene inde bag den maske, som ikke helt passer på skuespilleren, for musikken har allerede hypnotiseret mig til at tro, at jeg står ansigt til ansigt med et omvandrende kadaver.
Ikke siden Shaky Gonzálaz’ kultklassiker ’Nattens Engel’ fra 1998 har en dansk film omfavnet den underholdende del af horror-aspektet så massivt, som Sohail A. Hassan har gjort med ’Lad de døde hvile’, og resultatet er slet og ret bare fedt.
Kort sagt:
Trods et lille budget er ’Lad de døde hvile’ formidabel underholdning, hvor komponist Jonas Frederiks underlægningsmusik er af international klasse.