Tilbage i 2016 var der fuld fart på danske Emilie Ramirez: Den fremragende debut-ep ’Grandma Said’ og en blændende koncert på Roskilde Festival var bare nogle af de højdepunkter, der havde skruet blusset under karrieren op på max.
Men efter det blev der stille fra Ramirez. Helt stille. Indtil hun i september 2020 gjorde comeback under navnet Emi Wes. Nu har hun udgivet fire singler af underfundig, soulet og nutidig popmusik, og det nye forløb kulminerer midlertidigt på fredag den 13. november, hvor hun slipper ep’en ’Departure’ løs.
Musikken har hun arbejdet på de seneste tre år, og sangene er kommet til live i Los Angeles i tæt samarbejde med vennen og produceren Robin Hannibal, som du måske kender fra Quadron og Rhye.
Men hvilke lyde har fulgt Emi Wes under hendes musikalske genfødsel?
Det har vi spurgt hende om, og her fortæller hun om en række sange og album, der har fungeret som inspiration til hendes nye udtryk og lyd – en blanding af musik, der har fulgt hende hele livet, og musik, der har sat kreative tanker i gang.
Amy Winehouse ’Back to Black’ (album, 2006)
»Det her album er så kæmpe, og jeg kommer aldrig udenom det. Jeg hørte det især meget i mine tidlige teenageår. Det har lagret sig i mig, selv om jeg efterfølgende ikke har lyttet det lige så intenst som dengang. Hendes rå sangskrivningstalent imponerer mig meget«.
Diana Ross ’Upside Down’ (sang, 1980)
»»Upside down, boy you turn me inside out and round and round«, er så wow og dum-simpelt på én gang. Jeg kan godt lide, at hendes vokal ligger så højt i mixet, og at hun selv var meget specifik omkring, hvordan hun ville have, sangens slutresultat skulle lyde«.
Zouzou ’Tu Fais Partie Du Passé’ (sang, 1967)
»Zouzous sange føles enormt filmiske, og jeg lytter næsten altid til det her nummer, inden jeg skal ud, imens jeg gør mig klar. Der er noget ved fransk popmusik fra 60’erne – det er så sexet og opløftende samtidig med, at der er noget melankolsk over det«.
Shirley Bassey ’Diamonds Are Forever’ (sang, 1973)
»Åbningssangen til den syvende Bond-film. Den fængslende måde, Shirley Bassey synger på, er så overlegen. Og jeg elsker hele instrumenteringen og arrangementet. Den måde hornene skaber suspense sammen med hendes vokal, og hvordan hendes melodiske skift er effortless«.
Nancy Sinatra & Lee Hazlewood ’Summer Wine’ (sang, 1966)
»Det her nummer hørte jeg meget på min anden længere tur til USA. Der var noget specielt ved at køre op ad Hollywood Hills en varm dag til studiet til det her nummer. Siden har jeg tænkt over, at det i bund og grund er hele den vibe, nummeret er for mig. Lee Hazlewood og Nancy Sinatra lavede en del duetter, herunder ’Summer Wine’, og de har blandt andet det tilfælles, at strygerarrangementerne er fantastiske. Jeg elsker derudover hele teksten«.
ABBA ’ABBA Gold’ (album, 1992)
»Jeg hørte meget ABBA, da jeg var omkring syv år gammel og klædte mig ud i ABBA-inspirerede outfits. Bliver nødt til at vælge ’Gold’-albummet, da de har lavet så mange så store hits, som jo så er samlet her. ’Money, Money, Money’ er klart min all time favorite ABBA-sang«.
Frank Ocean ’Blonde’ (album, 2016)
»Jeg elsker det flow, der er på ’Blonde’, når man hører det fra start til slut. Fra første gang, jeg hørte det, har det imponeret mig, at det lyder så intuitivt lavet samtidig med, at det virker så gennemarbejdet og gennemtænkt. Hver gang, jeg hører det, får jeg selv lyst til at lave musik kompromisløst og bare lade en vibe tage over«.
Aretha Franklin ’I Never Loved a Man (The Way I Love You)’ (album, 1967)
»Det er det album, der har fulgt mig igennem flest forskellige perioder af mit liv. Første gang da jeg var barn, hvor jeg kan huske, at min mor lyttede til det, imens hun malede. Derefter har det ligesom vendt tilbage i mange perioder. Sidst under et langt ophold i Los Angeles i 2018. Jeg hørte det på mine fridage, når jeg sad i Uber på vej til stranden. Jeg elskede at høre om det i podcasten ‘Album’!«
August Rosenbaum ’Vista’ (album, 2017)
»August Rosenbaum er så dygtig en komponist, og jeg elsker den, lyd Robin Hannibal og ham har sammen. Musikken flyder bare på albummet, og den er legende og eksperimenterende. Den er bare i sit eget space og claimer sit space«.