The Go Find

Det vrimler ikke ligefrem med bands fra Belgien på den internationale musikscene, og derfor kunne The Go Find, med Dieter Sermeus i spidsen, da bare af den ene årsag være et interessant bekendtskab. Efter et par år i tænkeboksen er han vendt tilbage med en opfølger på debuten ‘Miami’, og nu er The Go Find ikke blot et soloprojekt, nu er bandet fra hans koncerter blevet involveret i produktionsprocessen.

Der hviler en behagesyg stemning over hele albummet, og det er, som om den gode Dieter godt ved, hvordan han skal please sit publikum uden hverken at skræmme dem væk eller kræve for meget. En blød og let hviskende stemme blander sig med blide og enkle melodier, der kilder lytteren let bag øret. Lidt organiske toner hist og her prøver at trække én af sted til et flimrende drømmeunivers, men stoppes før rejsen for alvor sættes i gang.

Når The Go Find er bedst, som på ‘New Year’ og ’25 Years’, ligger de ikke langt fra Death Cab for Cutie, men desværre holder de ikke niveauet højt særlig lang tid af gangen. Derfor bliver det de par enkelte numre, der trækker det tunge læs, og pladen bliver som en helhed aldrig mere end et gennemsnitlig, behageligt baggrunds-soundtrack.