I februar leverede Shakira og Jennifer Lopez et festfyrværkeri af en optræden til Super Bowl, og nu er det så blevet afsløret, hvem der skal stå for halvlegs-underholdningen til næste år: The Weeknd.
»Optræder på den ikoniske scene«, har han kortfattet skrevet på Instagram, og man kan altså se frem til et storslået The Weeknd-show den 7. februar, hvor Super Bowl anno 2021 foregår.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Abel Tesfaye aka The Weeknd udgav tidligere i år albummet ‘After Hours’; måske hans bedste udgivelse siden debut-mixtapet ‘House of Balloons’ fra 2011.
Han har efterfølgende teaset, at han måske har endnu et album klar, når karantænen er ovre.