Jonatha Brooke

Det er en fin, men lidt forsinket julegave som Jonatha Brooke trakterer sine danske fans med i år. Hendes nyeste udspil bliver nemlig udsendt i Danmark som det første land overhovedet, mens hjemlandet USA må vente helt til 13. marts, før de kan hive pladefoliet af den fysiske cd.

Brooke har en fantastisk melodisk tæft, der gør, at de fleste numre allerede fra første gennemlyt får foden til at vippe i trolig takt med musikken. Titelnummeret på pladen står dog markant ud fra de resterende med sit rå, umiddelbare udtryk og aggressivitet. Den konstante akkordhamring på pianoet, Brookes frygteligt forførende stemme, der som en kælen kat kigger dig direkte i øjnene, og de små udladninger af distortet guitar skaber det ultimative åbningsnummer, og ville i en perfekt verden være et varsel om en tour de force i samme stil. Men nej. ‘Beautiful Girl’ har godt nok lidt af den samme ramasjang lydmæssigt, men er, som de fleste andre sange på pladen, en god men lidt ligegyldig ballade, der desværre hurtigt forsvinder ud i glemslen.

Pladen er dog stadig spækket med pop-numre af ret god kvalitet, men havde man forventet lidt mere af samme skuffe som åbningsnummeret, kan skuffelsen sagtens indsnige sig. For det er som om, Brooke kan og vil så meget mere, men alligevel i sidste ende drukner det hele i en lidt pæn produktion og ballader.

Brookes stemme er dog konstant nærværende, og hun kan næsten altid ryste en god og vedkommende tekst ud af ærmet – mon ikke det stadig er dét, der gør, at hun trods alt hæver sig over så mange andre kvindelige singer/songwritere?