Hvor det tidligere årgange har været Akademiets egne gevaldige fuck-ups – som annonceringen og siden skrinlægningen af ’bedste populære film’-kategorien og Kevin Hart-miseren – der har tiltrukket sig opmærksomhed, har årets Oscar-sæson mestendels stået i pandemiens tegn, selvom Akademiet påkaldte sig opmærksomhed med dets nye charter for mere diversitet i filmproduktion (som et krav til at få grønt lys til bedste film-kategorien), der måske ikke helt blev den ventede pr-sejr for den hårdt trængte institution.
Pandemien ærgrer naturligvis Akademiet, al den stund at der må forventes væsentligt lavere seertal, når showet endelig løber af stablen med to måneders forsinkelse sidst i april, men omvendt har undtagelsestilstanden betydet, at Akademiets bestyrelse ikke selv har tiltrukket sig excessive mængder bad publicity. Det er dog altid noget.
Hvis pandemien truer Oscar-uddelingens seertal, så er det nok for intet at regne mod de forandringer for branchen som helhed, som lukkede biografer har ført med sig. Netflix har længe næret honnette ambitioner om at redefinere filmbranchen i sit eget billede. Og streaminggiganten er selvsagt blevet hjulpet af i år at være oppe imod et mildt sagt groggy Hollywood.
Manges øjne vil derfor hvile på Netflix-totalen, når boet efter nomineringerne skal gøres op. Golden Globes-komiteen overdængede for nylig Netflix med priser i tv-kategorierne, men var mindre tilbøjelig til at give efter i filmkategorierne, hvor en film som ’Da 5 Bloods’ slet ikke blev nomineret, og hvor ’Mank’ gik tomhændet hjem fra prisfesten. Selv Netflix’ formodet stærkeste kort, ’The Trial of the Chicago 7’, måtte nøjes med en manuskriptpris, der for Aaron Sorkin nok mest har karakter af en trøste- eller flidspræmie.
Netflix-dominans eller ej – her følger vores bud på årets nominerede i alle kategorier, minus kortfilmkategorierne:
Bedste film
’Parasite’s sejr sidste år over vinderen af instruktørforbundet (DGA) og producerforbundets (PGA) vigtige forløberpriser ’1917’ var en påmindelse om, at Oscar ikke er helt så nem at regne ud, som mange bilder sig selv og hinanden ind.
Fra og med næste år går Akademiet tilbage til modellen med 10 nominerede i bedste film-kategorien – en ordning, som også herskede ganske kortvarigt i årene 2009-11. Men i år er det endnu uvist, hvor mange film – mellem 5 og 10 nominerede – der opnår en plads i feltet (det præcise antal nominerede afgøres alene af stemmefordelingen. Vi kender altså ikke det nøjagtige antal på forhånd).
Det mest sikre – i forhold til en granskning af Oscar-historikken siden regelændringen i 2011 – er at gætte på ni nominerede film i hovedkategorien, men nedenunder følger mit bud på alle tænkelige scenarier mellem 5-10 nominerede.
Hvis der bliver fem nominerede:
1. Nomadland
2. The Trial of the Chicago 7
3. Promising Young Woman
4. Minari
5. Mank
Hvis der bliver seks:
One Night in Miami
Hvis der bliver syv:
Ma Rainey’s Black Bottom
Hvis der bliver otte:
The Father
Hvis der bliver ni:
Sound of Metal
Hvis der bliver 10:
Judas and the Black Messiah
Alternativt: News of the World, Borat Subsequent Moviefilm
Jeg betragter de øverste fem titler som helt sikre. Denne kvintet har opnået en bred vifte af de afgørende nomineringer i forbindelse med Golden Globes, SAG, Critics’ Choice Awards, PGA og – senest – DGA.
De tre øverste skiller sig yderligere ud ved, at de som de eneste af ’kvintetten’ opnåede den britiske BAFTA-nominering for bedste film.
Den helt oplagte genvej til at gætte på det samlede bedste film-felt er PGA (producenternes forbund), der hvert år peger på årets 10 bedste film – og tilmed kårer vinderen på samme måde som Akademiet, ud fra det såkaldte præferentielle stemmesystem.
PGA offentliggjorde sine 10 nominerede titler til årets bedste filmproduktion 8. marts. Her blev der overraskende plads til ’Sound of Metal’ og ’Borat Subsequent Moviefilm’. Til gengæld blev der tilsvarende overraskende ikke plads til ’News of the World’ og ’The Father’.
9. marts blev vi beriget med nomineringer fra DGA (instruktørforbundet), der traditionelt er en ret sikker Oscarstrømpil. DGA tildelte pladserne til de fem film, jeg har placeret i toppen af feltet. Det bekræfter sådan set bare et billede, der tydeligere og tydeligere har tegnet sig, som sæsonen er skredet frem. Havde det nu været i ’de gode gamle dage’ (altså før 2009) med fem nominerede i bedste film-kategorien, er jeg 97 procent sikker på, at de fem havde været de udvalgte.
Jeg tror, der er en chance for, at ’The Father’ står en kende stærkere i feltet end de hidtidige brancheforbundsnomineringer – herunder PGA – indikerer. ’The Father’ er en såkaldt ’late-breaker’, altså en film, der først sent er blevet smidt ind i kapløbet og dermed har mulighed for at finde momentum i opløbsfasen. Den opnåede desuden en bedste film-nominering hos BAFTA, der ellers kun har et felt på fem film. Med det betragtelige medlemsoverlap, der er mellem BAFTA og Oscarakademiet, er det værd at bemærke.
Hvis man sammenligner PGA’s valg med Oscar siden 2009 (hvor Oscar som sagt gik fra fem til 10 nominerede i bedste film-kategorien), tegner der sig et billede af, at Oscar har en tilbøjelighed til at medtage flere film af arthouse-varianten, mens PGA som hovedregel er til de lidt mere blockbustertunge produktioner.
Film som ’A Serious Man’, ’Winter’s Bone’, ’The Tree of Life’, ’Amour’, ’Selma’, ’Room’ og ’Phantom Thread’ opnåede en Oscar-nominering, uden at PGA valgte dem. Når PGA så tilmed overraskende indlemmer en film som ’Sound of Metal’, burde den have en solid chance.
Indtil jeg så PGA-annonceringen den 8. marts, havde jeg en vis fidus til, at ’News of the World’ ville slippe gennem nåleøjet. Det er den eneste traditionelle studiefilm i årets felt (selvom også den distribueres via Netflix på denne side af Atlanten). På den måde markerer den en uddøende art, og det var min forventning, at der ville være nok nostalgiske Akademimedlemmer, der støtter op om genren (western) og forretningsmodellen bag, til at sikre den en plads. Men med PGA-udeladelsen ser det noget sort ud for Paul Greengrass’ film.
Bedste instruktør
1. Chloé Zhao (’Nomadland’)
2. David Fincher (’Mank’)
3. Emerald Fennell (’Promising Young Woman’)
4. Lee Isaac Chung (’Minari’)
5. Aaron Sorkin (’The Trial of the Chicago 7’)
Alternativt: Regina King (‘One Night in Miami’), Darius Marder (’Sound of Metal’)
Der har kun været et komplet overlap mellem Oscar og DGA’s (instruktørernes forbund) fem nominerede et par gange de sidste to årtier, så normalt satser jeg på, at akademiets instruktørgruppering (der er ansvarlig for at nominere de fem kandidater, før Akademiet som helhedfår mulighed for at stemme på vinderen) ’kun’ matcher DGA med fire ud af fem navne.
Men i år synes jeg meget tyder på, at top fem skiller sig så meget ud, at det er svært at se, at kategorien tilbyder det store manøvrerum.
Hvilken kanin kan instruktørgrupperingen hive op af hatten?
En overraskelse kunne være Darius Marder for ’Sound of Metal’. Der er en del – herunder filmens PGA-nominering, BAFTA-nomineringer for hovedrolle, birolle, lyd og klipning samt et par priser ved Critics’ Choice Awards – der indikerer, at filmen har vundet momentum på det helt rigtige tidspunkt.
Bedste kvindelige hovedrolle
1. Carey Mulligan (’Promising Young Woman’)
2. Viola Davis (’Ma Rainey’s Black Bottom’)
3. Frances McDormand (’Nomadland’)
4. Andra Day (’United States vs. Billie Holiday’)
5. Vanessa Kirby (’Pieces of a Woman’)
Alternativt: Amy Adams (’Hillbilly Elegy’)
Når man skal beslutte sig for, hvilke præstationer der klarer sig gennem Oscarnåleøjet, er det typisk en oplagt ide at se nærmere på, hvem der har sikret sig nomineringer hos henholdsvis Golden Globes, Critics’ Choice Awards, SAG (skuespillernes eget forbund) og BAFTA.
Men BAFTA, det britiske akademi, har fra og med i år reelt afskaffet medlemsdemokratiet i et forsøg på at adressere problemet med medlemmernes tilbøjelighed til at se bort fra sorte skuespillere. Derfor er det nu en specialudpeget jury, der vælger de nominerede i skuespillerkategorierne, som medlemmerne herefter stemmer på. Dermed kan vi ikke længere bruge BAFTA-nomineringsfeltet til at sige noget meningsfuldt om, hvad Oscar vil foretrække: Der er indlysende stor forskel på, om det er en jury – udpeget med det udtrykte formål at sikre diversitet – eller de menige medlemmer, der vælger de nominerede.
Jeg tror, den overraskende Golden Globes-sejr var så vægtig en pr-mæssig triumf for Andra Days kampagne, at den sikrer hende en plads, hvilket ellers før Golden Globes lå på vippen. Days rolle har alle de rigtige ingredienser: en berømt sangerinde (Billie Holiday), problemer med misbrug og tidlig død. Den kombination gjorde underværker for Renee Zellweger (’Judy’) så sent som sidste år.
Hvis SAG-nominerede Amy Adams skal optage en plads på bekostning af en af de fem, skal hun dermed formentlig skubbe Vanessa Kirby ud. Og Kirby har vitterligt opnået alle de centrale forløbernomineringer (endda inklusive BAFTA), så det ser svært ud – selv for en Oscar-kæledægge som Adams.
Bedste mandlige hovedrolle
1. Chadwick Boseman (’Ma Rainey’s Black Bottom’)
2. Anthony Hopkins (’The Father’)
3. Riz Ahmed (’Sound of Metal’)
4. Gary Oldman (’Mank’)
5. Steven Yeun (’Minari’)
Alternativt: Delroy Lindo (’Da 5 Bloods’), Sacha Baron Cohen (’Borat Subsequent Moviefilm’)
Finalefeltet synes at give sig selv. Men det er ofte, når det hele synes afgjort på forhånd, at Oscar overrasker. Så hvem ved? Måske kan en stor stjerne snige sig ind fra højre? Det kunne være Ben Affleck for ’The Way Back’, men det varmeste bud på en overraskelse er nok Sacha Baron Cohen for ’Borat Subsequent Moviefilm’. At filmen ret overraskende opnåede en PGA-nominering, må anses som et klart boost for Baron Cohens chancer.
Man kan selvfølgelig heller ikke helt udelukke Mads Mikkelsen, hvis BAFTA-nominering for ’Druk’ dog nok for en væsentlig del skyldes, at juryen – jævnfør dens diversitetskriterier – ville sikre sig, at der var en fremmedsproget film repræsenteret i hovedrollekategorien.
Bedste kvindelige birolle
1. Glenn Close (’Hillbilly Elegy’)
2. Olivia Colman (’The Father’)
3. Youn Yuh-Jung (’Minari’)
4. Maria Bakalova (‘Borat Subsequent Moviefilm’)
5. Amanda Seyfried (’Mank’)
Alternativt: Helena Zengel (’News of the World’), Jodie Foster (’The Mauritanian’)
Så vidt jeg ved, er det aldrig tidligere sket, at der ikke er noget overlap overhovedet i denne kategori mellem Golden Globes (Colman, Close, Seyfried, Foster, Zengel) og BAFTA (Bakalova, Yuh-Jung, Ali, Fishback, Madekwe, Algar).
Jodie Foster vandt kategorien ved Golden Globes for ’The Mauritanian’ (Golden Globes eeelsker Jodie Foster). Det ville derfor være oplagt at tildele hende en plads i Oscar-feltet, men jeg tvivler på, at ’The Mauritanian’ er en film, der er på Oscars radar. Dens nærmest sensationelle nominering for bedste film ved BAFTA får mig dog til at tøve en kende: Måske er Foster en farlig outsider?
At Maria Bakalova vandt kategorien ved Critics’ Choice Awards forleden, får mig til at tro, at hendes plads er sikret, selvom jeg traditionelt tillader mig at udtrykke skepsis i forhold til, om Akademiet vil omfavne en film som ’Borat Subsequent Moviefilm’. PGA’s omfavnelse af filmen fjerner de fleste af mine forbehold med et fingerknips: Bakalova må regnes for inde!
Amanda Seyfried er sårbar, i og med at hun missede en SAG- og en BAFTA-nominering. Det første er signifikant, det andet mest en kuriositet, al den stund at BAFTA’s medlemmer som sagt ikke længere stemmer om de nominerede i skuespillerkategorierne (hvilket også kostede Glenn Close og Olivia Colman ellers oplagte nomineringer).
Jeg tror i sidste ende, at det bliver Helena Zengel, der, af de her nævnte, bliver ofret, selvom både SAG, Golden Globes og Critics’ Choice pegede på hende. Jeg vil ikke påstå, at jeg kan henvise til stort andet end en fornemmelse af, at ’News of the World’ synes at have mistet pusten på det seneste. Hvilket i så fald må koste Zengel dyrt, når kampen om pladserne er så tæt.
Bedste mandlige birolle
1. Daniel Kaluuya (’Judas and the Black Messiah’)
2. Sacha Baron Cohen (’The Trial of the Chicago 7’)
3. Leslie Odom, Jr. (’One Night in Miami’)
4. Chadwick Boseman (’Da 5 Bloods’)
5. Paul Raci (’Sound of Metal’)
Alternativt: Jared Leto (‘The Little Things’), Alan Kim (‘Minari’)
Kaluuya vandt en Golden Globe-statuette og en Critics’ Choice Award i kategorien, hvilket har cementeret, at han efterhånden indtager en ret sikker favoritposition. Han blev i tilgift BAFTA-nomineret.
Den eneste, der kan true Kaluuya, er nok Baron Cohen, der kan tænkes at score stemmer på, at mange medlemmer vil anerkende ham ikke alene for præstationen i Sorkins våde drøm af liberal ønsketænkning, men også for hans gakkede (og ikke at forglemme: genuint vovede) løjer i ’Borat’-regi. Baron Cohens spændvidde er en mellemstor tromme at slå på kampagnemæssigt.
Det store spørgsmål knytter sig til kampen om den femte plads: Kan kritikerfavoritten, den BAFTA- og Critics’ Choice-nominerede Paul Raci, slå Hollywood-insideren Jared Leto, der scorede en Golden Globes- og SAG-nominering?
Jeg forventer, at Oscar hælder til den prestige, der knytter sig til ’Sound of Metal’ som ’seriøs filmkunst’. I den forstand er Raci nok også godt hjulpet af, at Riz Ahmed ligger lunt placeret i hovedrollekategorien og dermed forlener Akademimedlemmerne med en god grund til at få tjekket filmen ud. Bliver ’Sound of Metal’ bredt set – og belønnet med nomineringer på tværs af flere kategorier – er der næppe tvivl om, at Raci vil blive nomineret.
Men et andet varmt navn er niårige Alan Kim, sønnen (instruktøren Lee Isaac Chungs alter ego) i ’Minari’, der charmerede alt og alle med sin grådkvalte takketale via zoom, da han vandt prisen som bedste unge skuespiller ved Critics’ Choice Award. Talen er blevet et viralt hit, og hvem ved? Måske det smitter af på Akademiet? BAFTA hoppede i hvert fald med på vognen ved at nominere Kim for sin birolle.
Bedste originalmanuskript
1. The Trial of the Chicago 7
2. Promising Young Woman
3. Minari
4. Mank
5. Sound of Metal
Alternativt: Soul, Never Rarely Sometimes Always
’Promising Young Woman’ bragte lidt tiltrængt spænding ind i kategorien ved overraskende at slå Aaron Sorkins nærmest forhåndsudråbte Oscar-manusvinder, ’The Trial of the Chicago 7’, ved Critics’ Choice Awards.
Roste indie-produktioner har traditionelt en god chance for at opnå en Oscarnominering i netop denne kategori. En mulighed er dog også Pixar-filmen ’Soul’. Nå ja, og så kan man da håbe på, at det britiske kontingent af Akademiet (der var med til at sikre Vinterberg/Lindholm en BAFTA-nominering) kan trække ’Druk’ med helt frem. Tror jeg på det? Nej, desværre ikke helt.
Bedste filmatisering (adapterede manuskript)
1. Nomadland
2. One Night in Miami
3. Ma Rainey’s Black Bottom
4. The Father
5. News of the World
Alternativt: I’m Thinking of Ending Things, The Mauritanian
Man skal nok ikke afskrive manuskripttroldmand Charlie Kaufmann (’I’m Thinking of Ending Things’) her, men ellers synes feltet oplagt at kunne tage form efter de fem bedste film-kandidater, der har en indbygget fordel.
Det skal ikke forhindre os andre i at heppe på Kelly Reichardt (’First Cow’), der aldrig har opnået en Oscar-nominering. Hun må for min skyld meget gerne snuppe en nominering fra enten ’Ma Rainey’ eller ’News of the World’.
Bedste klipning
1. The Trial of the Chicago 7
2. Mank
3. Nomadland
4. Sound of Metal
5. The Father
Alternativt: Tenet, Promising Young Woman
De mere komplekse fortællinger, hvor sidehistorier og flashbacks skal flettes ind i en sømløs helhed, har en fordel, eftersom klipningen i den type film spiller en altafgørende rolle. Ergo ligner ’Mank’ og ’The Trial of the Chicago 7’ oplagte valg.
Jeg tror, at ’The Father’, hvor klipningen spiller en væsentlig rolle i instruktørens forsøg på at fremmane hovedpersonens (en ældre demensramt mand) desorientering i et altid tæt på smuldrende nu, kan snige sig ind i den her kategori, selvom den omstændighed, at filmen ikke var blandt PGA’s 10 udvalgt,e taler imod dens chancer. Til gengæld opnåede den en BAFTA-nominering i kategorien.
’Sound of Metal’ delte hæderen med ’The Trial of the Chicago 7’ ved Critics’ Choice Awards. Derfor synes den også at være en oplagt nomineret. Og der er god grund til at heppe på filmen her, al den stund, at det er danske Mikkel E. G. Nielsen, der er klipper på filmen. Han blev tidligere på ugen nomineret til en BAFTA. Fornemt.
Bedste fotografering
1. Mank (Eric Messerschmidt)
2. Nomadland (Joshua James Richards)
3. News of the World (Darius Wolski)
4. Tenet (Hoyte van Hoytema)
5. Judas and the Black Messiah (Sean Bobbitt)
Alternativt: The Trial of the Chicago 7, Minari
ASC, filmfotografernes forbund, pegede 10. marts på ’Mank, ’Nomadland’, ’News of the World’, ’The Trial of the Chicago 7’ og ’Cherry’ som årets fem bedst fotograferede film.
Jeg bilder mig ind, at Akademiet kun vil følge ASC i tre ud af fem pladser. Nok er ’The Trial of the Chicago 7’ en af bedste film-favoritterne, men jeg synes ikke, billedsiden er meget mere end konventionel og kapabel. Hvis den alligevel kommer med, vil jeg vurdere, at Sorkins film står med skærpede vinderchancer også i den helt store kategori. Filmens fotograf, Phedon Papamichael, blev overraskende forbigået sidste år for ’Ford v Ferrari’, så det kan selvfølgelig være, han har lidt ’penge i banken’.
’Cherry’ tror jeg ikke på. Så tror jeg, det er mere sandsynligt, at en anden ’late-breaker’-kandidat som ’Judas and the Black Messiah’ kan mase sig ind i feltet.
Fire af de fem navne, jeg peger på, har aldrig været nomineret tidligere. Det er usædvanligt i fotografikategorien, hvor vi er vant til at se mange gengangere (kun van Hoytema har været nomineret en enkelt gang tidligere, og han hænger nok i en tynd tråd). Det er egentlig overraskende, at Steve McQueens hoffotograf, Sean Bobbitt, aldrig har været nomineret – end ikke for ’12 Years A Slave’.
’Nomadland’ vandt en Critics’ Choice Award i kategorien, der ellers oplagt synes at kunne gå til ‘Mank’ for Messerschmidts teknisk gennemførte parafrase over 1940’er-æstetik.
Bedste animationsfilm
1. Soul
2. Wolfwalkers
3. Onward
4. Over the Moon
5. Shaun the Sheep: Farmageddon
Alternativt: ’The Croods: A New Age’
Animationsgrupperingen under Akademiet overrasker nærmest rutinemæssigt med overraskende (internationale) inklusioner eller iøjnefaldende fravalg af oplagte favoritter (som for eksempel det år, hvor ’The LEGO Movie’ blev ignoreret).
’Soul’ og ’Wolfwalkers’ skiller sig klart ud i år. Førstnævnte som animationsmastodonten Pixars store Awards-satsning, sidstnævnte i kraft af overvældende gode anmeldelser.
PGA nominerede ’The Croods: A New Age’ i stedet for ’Shaun the Sheep: Farmageddon’ i sin animationskategori. BAFTA pegede på de to favoritter samt ‘Onward’.
Bedste internationale film
1. Druk (Danmark)
2. Quo Vadis, Aida (Bosnien)
3. Dear Comrades (Rusland)
4. Collective (Rumænien)
5. La Llorona (Guatemala)
Alternativt: Two of Us (Frankrig), A Sun (Taiwan)
Kategorien for bedste internationale film er ikke helt nem at regne ud i år.
Det skyldes blandt andet, at ’Minari’, en amerikansk produktion, har vundet kategorien både ved Golden Globes og Critics’ Choice Awards. Det har den, fordi man i de to institutioner holder fast i betegnelsen ’Bedste fremmedsprogede film’, og da ’Minari’ alt overvejende er på koreansk, har den haft adgang til kategorien (noget mange har kritiseret – og som også filmens egen instruktør har ytret slet skjult undren over).
’Minari’ er definitivt ikke en modstander ved Oscar. Hvorfor modstander? Jo, fordi vi naturligvis hepper på ’Druk’ (aka ’Another Round’), der ud fra en ganske ædruelig analyse reelt er hovedfavorit i årets felt. Det blev kun bekræftet af de fire BAFTA-nomineringer, Vinterberg og co. modtog den anden dag.
Feltet er ikke beriget med globalt beundrede festivalfavoritter, som det typisk er tilfældet. Corona har helt sikkert sat sit aftryk på kategorien. Det kan så omvendt vise sig at være Vinterbergs held.
Sidste år blev makedonske ’Honeyland’ den første film til at opnå en nominering i både bedste internationale (tidligere: fremmedsprogede) film og bedste dokumentarfilm. Så det er lidt pudsigt, at rumænske ’Collective’ (som varmt kan anbefales – du kan se den på HBO Nordic) allerede året efter står med gode odds for at gentage den bedrift.
Læs Soundvenues filmredaktørs uddybende analyse af ’Druk’s chancer.
Bedste dokumentarfilm
1. Time
2. Collective
3. Boys State
4. Welcome to Chechnya
5. The Truffle Hunters
Alternativt: 3 x Netflix! (Dick Johnson is Dead, My Octopus Teacher, Crip Camp)
Jeg satser – indrømmet, en smule dumdristigt – på, at Netflix bliver lukket helt ud i kulden. Det afspejler blandt andet, at der er tale om et meget stærkt – og bredt favnende – felt i år.
Netflix har vundet kategorien de sidste to år, ved henholdsvis ’Ikaros’ og ’American Factory’, så man kan med god ret tro, at streaminggiganten igen i år vil dominere kategorien. ’Crip Camp’ og ’Dick Johnson is Dead’ er de kritikerroste Netflix-bidrag, men måske den mere hjertevarme ’My Octopus Teacher’ reelt er det bedste Netflix-bud: Når en flok talende pingviner (’The March of the Penguins’) kunne vinde Oscaren for bedste dokumentar for år tilbage, bør man ikke undervurdere en film om, hvordan en blæksprutte kan lære mennesket en vigtig lektie. Antropomorfismen længe leve.
Førnævnte ’Collective’ er som sagt et varmt bud i kategorien for bedste internationale film, hvor den er Rumæniens officielle indstilling. Jeg vurderer, at den kritikerprisoverrislede dokumentar har endog endnu bedre chancer i ’moderkategorien’.
Den fremragende ’Time’ kan ses på Amazon Prime og er en svag favorit, men primært med henvisning til dens fornemme kritikerprishugst. Omvendt: Hvis kritikerpriser var afgørende, havde ’20 Feet from Stardom’ nok ikke slået ’The Act of Killing’ tilbage i 2013. Så hvem ved?
’Boys State’, der har et stærkt blik for, hvordan demokratisk dannelse i en amerikansk kontekst reduceres til plattenslageri og popularitetskonkurrence, kan ses på Apple TV.
DGA (instruktørforbundet) pegede på ’The Truffle Hunters’, ’My Octopus Teacher’, ’Welcome to Chechnya’, ’Boys State’ og ’The Painter and the Thief’.
Bedste production design
1. Mank
2. News of the World
3. Tenet
4. Ma Rainey’s Black Bottom
5. Judas and the Black Messiah
Alternativer: Emma, The Father
De valgte – minus ’Judas and the Black Messiah’ – opnåede en Critics’ Choice-nominering i kategorien. ’Mank’ vandt som ventet. Den er frontrunner i det her selskab. BAFTA nominerede også ’Mank’ og ’News of the World’, men valgte ellers tre andre film (herunder ’The Father’).
Bedste visuelle effekter
1. Tenet
2. Midnight Sky
3. Mulan
4. Mank
5. Welcome to Chechnya
Alternativer: Birds of Prey, The One and Only Ivan
I år offentliggjorde Akademiet på forhånd en shortlist på 10 titler. En overraskende inklusion var dokumentarfilmen ’Welcome to Chechnya’, der også er i spil i dokumentarkategorien. Uden at have tjekket op på det er der nok en god chance for at koblingen bedste dokumentar og bedste visuelle effekter er en ekstrem sjældenhed i Oscarsammenhæng.
’Tenet’ kan få oprejsning i denne kategori (der alt andet lige er som skræddersyet til Nolans gebet)? Den vandt således en Critics’ Choice Award.
Jeg tror, de tre øverste er sikre: BAFTA pegede også på ’Tenet’, ’Midnight Sky’ og ’Mulan’. Mon ikke ’Mank’ – som den eneste bedste film-kandidat på shortlisten – kan klemme sig ind også?
Bedste lyd
1. Sound of Metal
2. Tenet
3. Mank
4. News of the World
5. Ma Rainey’s Black Bottom
Alternativer: Soul, Midnight Sky
Vi slipper for første gang for at skulle bruge energi på at forklare, hvad forskellen på lydklipning og lydmiksning er, eftersom Akademiet fra og med i år har slået de to kategorier sammen til én (hermed følger de blandt andet BAFTA’s eksempel).
Hvor lydklipning (indsamling og optagelse af lyd) traditionelt favoriserede de dyre ’spektakelfilm’, har lydmiksning (efterbehandling af lydoptagelser) til tider været stedet, hvor en mere utraditionel og opfindsom – og/eller musikpræget – lydoplevelse har kunnet komme til ære og værdighed.
Når nu kategorierne er slået sammen, er det spændende, om det favoriserer ’spektaklet’ – i form af for eksempel ’Tenet’ – eller det opfindsomme lyddesign i form af en budgetlet film som ’Sound of Metal’ (der handler om en musiker, der mister hørelsen, hvorfor filmens lyddesign er af afgørende – eller: iørefaldende! – betydning).
Critics’ Choice Awards har ikke en lydkategori, hvorfor mange nok skeler til BAFTA, når de skal udpege de nominerede. BAFTA pegede på ’Sound of Metal’, ’News of the World’, ’Nomadland’, ’Soul’ og ’Greyhound’. Jeg tror, Akademiet vil inkludere ‘Tenet’, ‘Mank’ og ’Ma Rainey’s Black Bottom’ på bekostning af de tre sidstnævnte.
Bedste kostumedesign
1. Mank
2. Ma Rainey’s Black Bottom
3. Emma
4. News of the World
5. Promising Young Woman
Alternativer: United States vs. Billie Holiday, Ammonite
De fem udvalgte opnåede alle Critics’ Choice-nomineringer i kategorien, undtagen ’News of the World’, som jeg dog tror står lidt stærkere aktuelt end ’Mulan’, der fik den sidste nominering hos Critics’ Choice. De tre første fik også en BAFTA-nominering.
Periodefilm har traditionelt en klar fordel i forhold til kontemporære film, uanset hvor spot-on det nutidige miljø er ramt. I den forstand er ’Promising Young Woman’ sårbar. Det kan være en fordel for eksempel for den BAFTA-nominerede ’Ammonite’.
’Ma Rainey’s Black Bottom’ vandt en Critics’ Choice Award i kategorien og må formodes at skulle kæmpe med ’Mank’ (og måske ’Emma’) om Oscaren.
Bedste make-up og hår
1. Ma Rainey’s Black Bottom
2. Hillbilly Elegy
3. Emma
4. Mank
5. One Night in Miami
Alternativer: The Little Things
Det er traditionelt ret dårlige film, der vinder i denne kategori. Make-up og hår kan jo ofte dække over et lettere rådnende korpus af en film!
Derfor er det nok her, at ’Hillbilly Elegy’ for alvor kan gøre sig, med mindre altså Akademiet er så forelsket i ideen om endelig at honorere Glenn Close, at filmen også på dén (så afgjort mere prestigiøse) front gør sig bemærket.
’Ma Rainey’s Black Bottom’ vandt en Critics’ Choice Award i kategorien. Den er også BAFTA-nomineret – sammen med både ‘Mank’ og ‘Hillbilly Elegy’.
Bedste filmmusik (original score)
1. Soul (Atticus Ross/Trent Reznor)
2. Tenet (Ludwig Göransson)
3. Midnight Sky (Alexandre Desplat)
4. News of the World (James Newton Howard)
5. Mank (Atticus Ross/Trent Reznor)
Alternativer: Minari (Emile Mosseri), Da 5 Bloods (Terrence Blanchard)
Filmmusikgrupperingen har ry for at være Akademiets måske mest bagstræberiske forsamling (det kan forklare, at John Williams har været nomineret over 50 gange). Men i de senere år har man faktisk set mere avantgardistiske scores inkluderet, for eksempel Mica Levis for ’Jackie’.
Post-2005 har Desplat været næsten sikker på en nominering, hvis han har været inde over en film med bare perifer Oscarrelevans (han kan i år score sin 12. nominering siden 2006!). Og med rumeposset ’Midnight Sky’ får Desplat mulighed for at male med den brede lydpensel. Mon ikke Akademiet vil lade sig velvilligt begejstre?
Spænding kan der knytte sig til, om makkerparret Ross/Reznor kan score karrierens første dobbeltnominering i en kategori, hvor fagets nestor, John Williams, alene i det 21. århundrede har opnået netop det hele tre gange (2001, 2005 og 2011)!
Bedste sang
1. ‘Speak Now (’One Night in Miami’)
2. ’Io Si’ (’The Life Ahead’)
3. ’Fight for You’ (’Judas and the Black Messiah’)
4. ’Hear My Voice’ (’The Trial of the Chicago 7’)
5. ’Husavik’ (’Eurovision: The Story of Fire Saga’)
Alternativer: ’Make it Work’ (’Jingle Jangle’), ’Turntables’ (’All In: The Fight for Democracy’)
Sangkategorien er notorisk svær at forudsige, men vilkårligheden er blevet mindre, efter at Akademiet er gået over til at lave en shortlist, som der skal stemmes på baggrund af.
Star power er det så som så med i år. Desværre kan man sige det samme om sangenes kvalitet. Den her kategori havde sin power-ballade-prægede storhedstid i 1980erne. Siden da har det altså – med enkelte undtagelser – været en kategori i frit fald, Oscars problembarn, om man vil.
Noget, der ligger helt fast, er, at man aldrig bør afskrive Diane Warren, der tilsyneladende har gjort det til sin sene karrieres absolutte hovedmål at vinde en Oscar i denne kategori. I år er hun måske bedre stillet end nogensinde før, da hun ikke er oppe imod superstjerner som Lady Gaga eller Elton John og tilmed vandt en Golden Globe for sit bidrag til Sophia Loren-filmen ’The Life Ahead’.
Warrens stærkeste konkurrent er formentlig Critics’ Choice Award-vinderen i kategorien, ’Speak Now’ fra ’One Night in Miami’ (sunget af manden, der spiller soul-legenden Sam Cooke i filmen, Leslie Odom, Jr.).
Annonceringen af Oscar-nomineringerne starter på mandag 13.15 dansk tid.