Plastik står side om side med køerne, når vi leder efter hurtige og letafkodelige klimasyndere. Engangsservice i plastik har fået sparket i EU, og måske har du også en totebag og aluminiumsvandflaske på dig over alt, hvor du går.
Men som i alle andre miljøspørgsmål er den bedste løsning ikke sort/hvid. Plastik er ikke kun dårligt. Så hvad er så op og ned i plastikspørgsmålet? EU sætter nye standarder for genanvendelsen af plastikaffald, mens tøjmærkerne fortæller om badedragter af gamle fiskegarn og alverdens emballage fremstilles af bioplast. Er det løsningen?
Jeg ringede til Anne Aittomaki, der er Strategisk Direktør i den danske NGO Plastic Change, som kæmper for en verden uden plastikforurening, for at blive klogere på problematikken – fra hendes perspektiv.
Plastic Change blev stiftet i 2014 for at sætte fokus på det stigende problem med plastikaffald i verdenshavene. I de første par år var de meget på havet og dokumenterede problematikken, men nu fokuskere de mere på land for at finde ud af, hvordan vi sætter en prop i der, hvor plastikken stammer fra.
»Vi løser ikke plastikproblemet ved at samle det op, men ved at ændre den måde, vi designer og bruger plastik på. Så indsatserne er mere rettet mod politisk regulering og industriens ansvar – og så oplysning af befolkningen«, fortæller Anne Aittomaki.
Hun er hurtig til at slå fast, at løsningen på ingen måde blot er at erstatte den forurenende engangsplastik med et andet materiale som for eksempel engangstallerkener af pap eller bambus i stedet for plastik.
»Så står vi bare med et nyt problem«, siger hun. »For os handler det om at få brudt hele den her engangskultur og tankegangen bag. 80 procent af et produkts miljøpåvirkning bestemmes i design fasen, og derfor skal vi designe produkter anderledes og designe til flergangsbrug frem for til engangsbrug, som vi forsøger at genanvende«.
Og det er så her, at mange firmaer er i gang med at fortælle dig om genanvendelse som den store redder. Genanvendt polyester i dit tøj eller genanvendt plastik i din emballage. Ifølge Anne Aittomaki er det her, at politikerne og industrien har deres fokus, men det kan være svært at navigere i som forbruger og risikoen for greenwashing er stor.
»Som forbruger står man og er prisgivet, når nogen skriver, at deres emballage eller produkt er lavet af genanvendt plastik. Mange forbrugere vil nok tænke, at det lyder godt. Det må være i den grønne og bæredygtige interesse, at det nu bliver genanvendt. Men der er meget markedsføring i det«.
»For hvad vil det sige? Hvor kommer den her plastik fra? Det er ikke fra havene, og heller ikke det, du har sorteret hjemme i køkkenet. Og hvor meget er genanvendt? Er det to procent, hvor 98 procent er nyt plastik?«
»Lige nu er der ikke nogen retningslinjer for, hvad der skal til, før du må sige, at noget er genanvendt eller genanvendeligt, men EU er i gang med at prøve at lave regulering på det område. Lige nu er markedet svært at gennemskue, og der er stor set frit spil for virksomheder, der gerne vil brande sig på det genanvendte plastik«.
Genbrug er vigtigere end genanvendelse
Genanvendelse vil være en del af løsningen i fremtiden, slår Anne Aittomaki fast, men plastik kan være svært at genanvende, især når vi taler om den engangsplastik, som vi støder på i hobevis hver dag som emballage af forskellig slags. Der er mange forskellige typer plastik blandet med etiketter, madrester og andet, der gør genanvendelsen besværlig – for slet ikke at tale om al den problematiske kemi, der er tilsat plastik«.
»I Plastic Change arbejder vi ud fra en dagsorden om at skulle løse plastikforureningen og minimere trækket på klodens begrænsede ressourcer, som vi opbruger tidligere og tidligere hvert år, og her kommer genanvendelse ikke til at gøre en forskel. I hvert fald ikke når man taler om engangsplastik. Det er for besværligt og dyrt«.
I stedet kigger Anne Aittomaki og hendes kolleger i Plastic Change mod genbrug. Vi skal genbruge en emballage så mange gange som muligt, før den så skal genanvendes. Hun fremhæver blandt andet de gamle grønne ølflasker og ølkasserne, som eksempler på emballage, der blev vasket og genbrugt igen og igen.
Det nystartede danske firma Kleen Hub er nyt eksempel på den tankegang. Sammen med et udvalg af københavnske restauranter og cafeer tilbyder de aluminiumsemballage og -kopper til din takeaway-mad og -kaffe. Man låner emballagen og har så ti dage til at aflevere den tilbage til den samme eller en af de andre deltagende steder.
»Kleen Hubs system har man haft i Bern i Schweiz de seneste fem år. De har flere end 1.000 restauranter med i systemet og har designet seks standardskåle, som alle restauranterne bruger. De er lavet i plastik. Det handler om lethed, hvordan de kan stables og så videre. Det system sparer dagligt 60.000 engangsplastikemballager fra at blive til affald, hvilket svarer til 1.000 fyldte skraldespande, dagligt«.
»Hvis man forestiller sig en Margrethe-skål, så er det jo en god og solid plastik. Når den har været brugt som takeaway-emballage mange gange, skal den genanvendes, og så har du en højkvalitetsemballage, som har været vasket rigtig mange gange, så den har været udnyttet til sit fuldeste«.
»Og så kan man designe en ny emballage, så det ikke bliver en vejkegle, et vandrør eller noget andet. Det ser man nu – at man bliver nødt til at downcycle plastikken, hvilket vil sige, det bliver til et andet produkt, og dermed skal man bruge mere nyt plastik til at designe nye produkter igen«.
Coca-Cola som positivt eksempel
I dag bliver det meste af vores plastikemballage, som vi sorterer derhjemme, nemlig ikke til ny emballage. Din creme fraiche-beholder bliver ikke til en ny creme fraiche-beholder. Derfor mener Anne Aittomaki også, at genanvendelsestanken ofte sælger en falsk version af buzz-ordet cirkulær økonomi. Det er genbrug, der først og fremmest skal drive den cirkulære tankegang, hvor vi forlænger ressourcernes levetid, inden de skal behandles i et affaldssystem
»Cirkulær økonomi bliver lidt en åben svingdør for, at du kan tage alle produkter og materialer og kalde det cirkulær økonomi. Vi synes ikke, at affaldsbehandling er cirkulær økonomi i sig selv«.
I stedet skal der altså nye tankegange til. Anne Aittomaki fremhæver Coca-Cola, selvom hun hurtigt påpeger det paradoksale i det.
»Coca-Cola er jo ikke nogen, vi ofte fremhæver i positive vendinger, men på deres brasilianske marked har de for nogle år siden lavet en standardiseret, vaskbar flaske, lidt ligesom vores pantsystem«.
»Udover at de har sløjfet deres engangsflasker, som er godt for ressourcer og miljø, har de oplevet en vækst, fordi folk får rabat på deres næste køb, når de afleverer en flaske. Det gør selvfølgelig, at de hele tiden kommer tilbage. Så det er også en måde at arbejde med kunde-retention«.
Den brasilianske plastikflaske minder altså om den, som vi havde i Danmark i 80’erne og 90’erne. Det var en hård PET-flaske, som blev vasket og genfyldt.
»På et tidspunkt skete der et skred, hvor man gik over til at designe en dårlig engangsflaske, fordi nogen har øjnet en mulighed for at kunne tjene mere på at sælge engangsflasker«, siger Anne Aittomaki.
»Det er interessant. Vi har jo faktisk været her. Nu møder vi argumenter fra nogen i industrien, der siger, at folk ikke vil have, at emballage ser brugt ud, men vi har jo været der, og det var ikke et problem. Folk fik den cola, de gerne ville have«.
Du kan også gøre noget
Hos Plastic Change er man ikke i tvivl om, at genbrugsløsninger er vejen frem – eller tilbage – og de savner politiske løsninger på området. Vi har genanvendelsesmål via EU, men i Frankrig har de for eksempel også lavet deres egne genbrugsmål, siger Anne Aittomaki.
»Det er for at drive markedet i den retning. Det er bizart, at man har genanvendelsesmål for plastik, men man har ingen reduktions- eller genbrugsmål. Det er de to ting, der ligger øverst på prioriteringslisten i forhold til bæredygtighed«.
»Vi oplever, at innovative virksomheder gerne vil lave genbrug, men de er oppe imod et politisk bestemt marked for genanvendelse, og det er ulige konkurrenceforhold. Vi taler med mange virksomheder og forsøger at rådgive dem til, hvordan de bedst kan komme i gang. For hvis de kommer i gang nu, så kommer de foran på den bæredygtige udvikling«.
Hun slår dog også fast, at vi som forbrugere også kan være med til at skubbe i den retning, blandt andet ved at støtte op omkring løsninger som Kleen Hub.
»Forbrugerne er nøglen i kraft af deres købekraft og interesse for sagen, men mulighederne skal være der for forbrugeren, så de kan træffe et reelt bæredygtigt valg, der ikke som nu er imellem dårligt og dårligt. Hvor er Kleen Hub-modellen i flere sektorer?«
»Det er en jungle som forbruger at navigere i med intens markedsføring om bæredygtig dit og genanvendt dat, men hvad dækker de begreber egentlig over, det er ikke lige til at gennemskue for forbrugerne«.
»Men man kan altid starte med at kigge på sit eget forbrug. Har jeg brug for det her? Bare fordi en t-shirt er lavet af genanvendt tekstil, så skal du ikke købe den, hvis du ikke har brug for den. Tænk i at reducere forbruget og købe i bedre kvalitet«.
»Jeg har en aluminiums vandflaske, som jeg har haft i årevis. Jeg glemmer den ofte, men får den igen, fordi jeg har fået et forhold til den. Den er lækker. Så at tænke kvalitet ind i ens køb er godt. Det er måske lidt dyrere, men så holder det nok også lidt længere«.
»Hvis vi får forbrugerne med på genbrugsbølgen, så skal industrien nok få øjnene op for det«.