Den ventede ‘Friends’-reunion bliver optaget i denne uge

Den ventede ‘Friends’-reunion bliver optaget i denne uge
'Venner' er en af de store arkiv-attraktioner på HBO Max. (Foto: PR)

Den skulle egentlig have været kronjuvelen ved HBO Max’ lancering sidste år, men den ventede ‘Friends’-reunion blev som så meget andet udskudt grundet corona.

Nu, snart et år senere, genforenes de seks venner til en unscripted reunion-episode, der bliver optaget i denne uge. Det skriver Deadline, som har været i kontakt med anonyme kilder tæt på produktionen.

Præcis hvad afsnittet vil indebære, er endnu uvist, men fans har revet sig selv i håret i månedsvis over udsigten til endelig at se vennerne samlet igen. Formentlig er der primært tale om interview, hvor skuespillerne ser tilbage på tiden omkring tv-serien.

David Schwimmer fortalte for nyligt under Graham Nortons talkshow, at de seks skuespillere ikke nødvendigvis vil være i karakter under hele afsnittet. Han teasede dog en sektion, hvor de »alle sammen læser noget«, som han ikke vil afsløre.

Hvis optagelserne kommer i kassen i denne uge, kan vi formentlig forvente afsnittet senere på året.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af