Trods tre nomineringer måtte Tessa gå tomhændet hjem fra årets Zulu Awards, men rapperen fik stadig sin tid i spotlyset med en optræden, der kom forbi både ‘Blæstegnen’ og ‘Mums’.
‘Blæstegnen’ blev fremført i et minimalistisk setup, men efterfølgende blev der disket op med det helt store ‘Mums’-show.
Tessa startede seancen i en bil, og her var både dansere, indstuderet koreografi med rapperen selv og håndværkere i bar overkrop.
»Jeg vil se dig lægge nogle rør, jeg vil se dig banke nogle store søm i«, rappede Tessa fra scenen.
Årets Zulu Awards blev optager i K.B. Hallen 29. april og vist på TV2 Zulu og TV2 Play søndag den 2. maj.
Tessa var nomineret til Årets kunstner, Årets hit og Årets par, men måtte se sig slået af henholdsvis Jada, Lord Siva og Blachman og Martin Jensen.