Dreamjockey

Indrømmet – undertegnede troede faktisk først, at Dreamjockey var et amerikansk eller britisk band på grund af den meget internationale lyd bandet viser på deres første udspil ‘Wake up Rock’. Men efter flere gennemlytninger kunne en lille smule dansk accent anes i forsanger Kristian Hartlings vokale udgydelser, og så hjælper det selvfølgelig at læse i bandets pressemeddelelse også.

Bandet har tilstræbt et råt og levende lydbillede, og det er opnået til fulde med producer Lars Lundholm. Lyden er nærværende og autentisk, og det er ikke svært at drømme sig hen til de glade 60’ere og 70’ere, hvor computeren endnu ikke havde poleret sjælen af rockpladerne.

Derudover formår bandet at skære nogle spændende melodier, der langsomt folder sig mere og mere ud efter hver gennemlytning. Desværre trækker det gevaldigt ned i helhedsindtrykket, at der ofte er passager, hvor musikken og drivkraften synes at stå stille og nærmest kvæler sig selv indefra. Og så varierer kvaliteten af numre for meget fra det stærkt melodiske og med en ‘in your face’-attitude, til lettere ligegyldige og halvfærdige jam session-agtige numre, der ikke står meget ud.

Bundniveauet er stadig for lavt, men Dreamjockey har altså gang i noget spændende, og selvom debuten ikke rocker undertegnedes verden hele tiden, er det stadig en dansk debut, der er værd at lægge mærke til.