Sway
Mens store amerikanske hiphopkunstnere synes at køre i kommercielt selvsving for tiden, trækker den engelske hiphopscene i helt andre retninger. Her udfordrer de engelske rappere genren med et udtryk, der kombinerer undergenrer fra hele den elektroniske scene og giver plads til personligheder, der ligger milevidt fra de amerikanske arketyper.
23-årige Sway skriver sig med sit debutalbum på fornem vis ind i dette fine selskab, men leverer også en plade, der emne- og stilmæssigt trækker i forvirrende mange retninger. Sway er, som sine lokale kollegaer, en teknisk overlegen rapper. Han mestrer både de dobbelte tempi og de varierede flows til perfektion. Kombineret med en sikker og intens stemmeføring giver det flere imponerende numre som den iørefaldende og selvbiografiske single ‘Little Derek’.
Det selvbiografiske er imidlertid kun ét ud af mange udtryk, og albummet trækker konstant i mange forskellige retninger. Til tider er Sway humoristisk, på ‘Flo Fashion’ og ‘Download’, for herefter at skifte til personlig og alvorlig, på ‘Pretty Ugly Husband’ og ‘Still on My Own’. Det betyder, at det kunstneriske univers ikke fremstår lige så stærkt eller velfunderet som hos for eksempel The Mitchell Brothers eller Kano.
‘This Is My Demo’ ligger kvalitetsmæssigt milevidt fra en demoudgivelse, men i sine stilmæssige udsving ender den desværre med at tage demokonceptet en anelse for bogstaveligt.
Læs interview med Sway i det nye nummer af Soundvenue Magazine, på gaden 22. februar.