Roskilde Festival er død; længe leve Summer Days!
Okay, den netop annoncerede koncertrække er måske ikke helt en mastodontbegivenhed på niveau med moderfestivalen, men det er godt nok et flot plaster på såret, Roskilde har præsteret at fiske frem.
Fra den 24.-27. juni og 1.-4. juli præsenterer festivalen således hele 40 kunstnere (27 musiknavne), inklusive koncerter med massevis af stærke navne som blandt andre Branco, Tessa, Erika de Casier, Smerz, Iceage og … ja, virkelig mange, virkelig spændende kunstnere.
Men lige så mange gode bookinger, Summer Days har disket op med, lige så mange spørgsmål sidder man inde med som potentiel fremtidig festivalgæst.
For hvordan ser sådan en ’eventserie’ (som Roskilde kalder koncertrækken) egentlig ud i coronaens tid? Hvilke(n) scene(r) skal inddrages, hvor mange kan vi være, og hvordan skal det hele overhovedet fungere?
De spørgsmål er der heldigvis én mand, der kan svare på. Nemlig Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén.
Lad os starte med begyndelsen: Hvornår opstod idéen til Summer Days?
»Vi startede med at brainstorme på et tidspunkt, hvor vi stadig ikke vidste, om den store festival var købt eller solgt. Vi følte, at vi var nødt til at have en rimelig solid plan B, som vi kunne gennemføre uanset hvad. Der landede vi på, at det nok var en god idé at tage fat på Gloria som scenerum«.
Hvorfor lige Gloria?
»Det er den mindste scene, så vi har prøvet at bygge noget op rundt omkring den. Det er samtidig en unik scene for os som festival, fordi det er en lille, klubagtig venue midt på en kæmpestor festivalplads. Og så ligger den også et fint sted på pladsen, hvor der er noget grønt rundt omkring den med træer og natur. Faktisk ligger den også det sted, hvor den allerførste Roskilde Festival blev afholdt. Så det bliver i hjertet af festivalpladsen«.
Hvordan kommer området og scenen til at se ud?
»Der vil være barer og madboder, som man er vant til at se det på festivalpladsen. Vi laver også en form for talerstol i selve Gloria-hallen, hvor forskellige talere kommer til at optræde. Vi bliver også nødt til at pille siderne af hallen for at leve op til restriktionerne om, at det ikke må være et lukket rum. Så der kommer ekstra meget luftcirkulation. Gloria bliver et mere åbent rum, end man er vant til at se«.
Hvordan vil restriktionerne ellers præge koncerterne i forhold til kapacitet og opdeling?
»I den første uge bliver salen inddelt i fire sektioner, for der må kun være 200 gæster i hver sektion. Hver sektion har så hver sit lille område udenfor, hvor der er festivalstemning, som man kender det. Så kapaciteten bliver 800 i alt i den første uge. Fra den 1. juli kan vi lave to større sektioner på 500 hver, så der bliver der plads til 1000 mennesker i alt«.
»Vi har lagt meget vægt på, det skal være noget, hvor folk kan stå op. Det er ikke vores business at lave siddende koncerter. Vi vil lave noget, hvor der er fri bevægelse, og hvor man ikke behøver at have mundbind, når man færdes rundt. Og det er sådan her, det bedst kan lade sig gøre«.
Hvor lang tid varer hver begivenhed?
»Når der er dagprogram – som arrangementet med Sulka den 27. juni – kører vi fra middagstid og så fem timer frem. Aftenprogrammet starter ret tidligt, så der åbner vi pladsen allerede klokken 17.30, fordi restriktionerne gør, at udskænkningen skal stoppe allerede klokken 22. Festivalpladsen lukker klokken 23«.
Lad os tale om selve programmet! Er der nogle bookinger, du gerne vil fremhæve?
»Vi har jo kun haft danske artister at plukke fra, så det har været en lidt anderledes opgave, end vi er vant til. Men jeg synes, vi er kommet rigtig godt rundt. Det bliver selvfølgelig sjovt at få Tessa tilbage, efter at hun livedebuterede hos os for hvad der føles som utrolig lang tid siden i 2019«.
»Jeg synes også, det er dejligt, at vi har et så stort navn som Suspekt. Eller Jung, som er vokset ekstremt meget i den periode, hvor man ikke har kunnet komme ud og spille så meget«.
»Vi har også holdt fokus på de unge, nye navne: Alt fra Amina til Erika de Casier og Blikfang eller Reveal Party. Det er jo det, vi normalt kan på den store festival. At løfte nye navne og få givet dem et større publikum. Den platform prøver vi fortsat at give med de her alternative arrangementer«.
Tessa, Branco, Suspekt … der er mange store hiphopnavne i år. Hvordan kan det være, vi omsider får Branco at se på en scene i Roskilde?
»Han havde også været et oplagt navn, hvis vi lavede den normale Roskilde Festival i år. Han er svær at komme uden om i de her år, og det synes jeg er vigtigt at få markeret i den her type arrangement«.
»Suspekt har vi en lang historik med, og vi var nogle af de første til at præsentere dem dengang, de var for farlige til de andre festivaler. Vi er en festival, som har forsøgt at omfavne hiphoppen igennem mange år efterhånden. Men det er klart, at når der ikke er nogle internationale bookinger, så får den danske hiphop mere plads. Det er måske en af fordelene ved den her mærkelige tid«.
Apropos internationale bookinger: Hvorfor har der ikke været nogle af dem? Er det simpelthen for svært på grund af corona?
»Vi afskrev ret tidligt dem, der skulle komme langvejs fra. Vi har undersøgt, om man kunne få noget fra Norge, Tyskland eller noget andet, der ligger lidt tættere på. Men fordi der er så stor usikkerhed omkring karantæneregler, så har vi for et par uger siden valgt at sige, at det bliver vi nødt til at lægge ned. Vi må satse på det, vi er sikre på at kunne gennemføre«.
I kommer, som du siger, bredt omkring i programmet. Men den elektroniske musik er slet ikke repræsenteret, selvom for eksempel den danske technoscene har international medvind for tiden. Hvordan kan det være?
»Det er også noget, vi har talt om, at vi burde have fundet plads til. Men jeg synes, det er svært, fordi formatet er, som det nu engang er. Vi ville gerne arbejde med nogle længere tidsrum, og vi ville gerne have kunnet arbejde mere i de mørke timer. Men det har været svært at få til at gå op. Det medgiver jeg«.
Er der noget, du gerne vil nå at få sagt her til sidst?
»Det har været vigtigt for os at skabe noget, der ikke bare er en række koncerter. Vi vil lave en helhedsoplevelse. Det er en stor del af det hele, at der er taler undervejs, og at vi har et rum, man kan tage ophold i, og som føles som en lille slice af en stor festivaloplevelse«.