SERIE – DE KONTROVERSIELLE MUSIKVIDEOER. Livagtige voksfigurer, henrettelser af rødhårede og afklædte kroppe: I løbet af sommerferien har vi set tilbage på en række musikvideoer fra de seneste 20 år, der fik folk til at tabe kæben og tage sig til hovedet.
Hvad skete der, og hvad har vi lært? Læs hele artikelserien HER – denne tekst fungerer som afslutning.
Denne sommer har vi her hos Soundvenue prøvet at analysere en række kontroversielle musikvideoer fra de seneste 10-20 år. Og det, jeg synes har været mest iøjefaldende, er, hvor mange af de videoer, der har startet vigtige diskussioner og nødvendige samtaler.
Mange af de musikvideoer, der i første omgang bare virkede som provokationer, står i dag tilbage som nogle af de seneste to årtiers vigtigste musikalske værker.
Men jo jo: De var selvfølgelig også åbenlyse provokationer.
For selvfølgelig vidste Miley Cyrus, at Disney-fans ville få morgenmælken galt i halsen, da hun pludselig svingede nøgen rundt på en gigantisk jernkugle i ‘Wrecking Ball’-videoen.
Nicki Minaj havde nok også en idé om, at visse ville føle sig provokeret af at få placeret en stor afklædt røv midt i deres ansigt på ‘Anaconda’-coveret.
Og mon ikke M.I.A. havde luret, at det ville chokere, når hun iscenesatte et veritabelt folkemord på rødhårede i ‘Born Free’-videoen.
Man skal i hvert fald være pænt naiv for at tro, at de her kunstnere bare lavede en fed musikvideo og derefter blev totalt overraskede over, at deres visuelle værker skabte en heftig reaktion.
De har nok snarere kalkuleret med, at chokeffekten ville skabe lidt ekstra opmærksomhed.
Det kan måske til en vis grad virke kynisk at spille på forargelsens klaver på den måde. Men når jeg alligevel synes, verden er et bedre sted takket være de videoer, så er det fordi, de sjældent kun var en provokation.
Minaj var med til at starte et opgør med nogle forældede kropsidealer og forstokkede forestilligner om kvindelig seksualitet, der stadig hersker i dag.
M.I.A. var måske mere diffus i sine budskaber, men hun kæmpede stadig for, at kvindelige popstjerner altså godt må have en politisk holdning.
Og Miley Cyrus er en del af en hel tradition af børnestjerner, der har frigjort sig fra lillepigerollen på forskellige måder – Christian Aguilera, Britney Spears og Ariana Grande er andre åbenlyse eksempler.
Det kan selvfølgelig også her diskuteres, om den eksplicitte seksualitet og nøgenhed var rent PR-move eller reel frigørelse. Men med 2021-briller er det svært at overse, at der her starter en form for normalisering af kvindelig seksualitet i popkulturen.
Det, de mange kunstnere har tilfælles, er, at deres musikvideoer overraskende ofte har været stedet, hvor store opgør omkring race, køn og seksualitet er foregået.
Sådan er det i øvrigt stadigvæk i dag, hvilket nyere tilfælde som Cardi B’s bramfrit sexfokuserede ’WAP’ eller Lil Nas X sataniske queerfest i ’Montero’ beviser.
Det er naturligvis ikke alle kontroversielle videoer, der har været en gave til den offentlige debat.
Robin Thickes ’Blurred Lines’ har tykke undertoner af sexisme med dens jakkesætklædte mænd og nøgne kvinder.
Og den 16-år store aldersforskel mellem Shia LaBeouf og dengang 11-årige Maddie Ziegler – der har en halvnøgen, meget fysisk dance-off – gør det ret ubehageligt at se Sias ’Elastic Heart’.
Men det er trods alt undtagelser – ofte er de kontroversielle musikvideoer faktisk dem, der har taget nogle vigtige opgør midt inde i popkulturens hjerte. Og netop derfor har vi brug for dem.
Musikvideoen er nemlig stadig stedet, hvor nogle af vor tids vigtigste kampe bliver taget.