Franz Ferdinand

Det er vel ikke for meget at sige, at ‘You Could Have It So Much Better’ er året mest ventede rockudgivelse. Franz Ferdinand tog røven på alt og alle, da de sidste år udgav deres selvbetitlede debut, som var så fyldt med iørefaldende og dansabel punk-funk, at selv diskotekerne i provinsen fandt det passende at spille dem en lørdag aften. Spørgsmålet er så, om ‘You Could Have It So Much Better’ er debuten værdig? Og svaret er: Ja, det er den! Uden at have glemt den velkendte Franz Ferdinand-lyd og sansen for de usvigelige sikre melodier er albummet en fornøjelse at stifte bekendtskab med.

Singleforløberen ‘Do You Want To’ fortsætter, hvor gennembrudssangen ‘Take Me Out’ fra debuten slap: militærmarcherende trommer på et enkelt, men dødens effektiv punkriff. Det hopper, ryster og rykker, så man må ud og flytte fødderne til det. Franz Ferdinand anno 2005 byder imidlertid også på et par The Beatles-inspirerede sange, de charmerende ‘Eleanor Put Your Boots On’ og ‘Fade Together’, som er aldeles uden trommer og garageguitar. Et både forfriskende afdæmpet og nostalgisk indslag mellem de massive rockudladninger.

Tekstmæssigt fører frontmand Alex Kapranos måske ikke pennen med samme skarpe og sarkastiske strøg, som han gjorde på debuten. I stedet virker det, som om den sympatiske skotte har haft et forlist kærlighedsforhold, der lige skulle rådes bod på: »Singing fare thee well / I am leaving / Yes I leave it all to you«, synger han eksempelvis i den sigende ‘You’re The Reason I’m Leaving’.

Men fred være med det, for Franz Ferdinand svigter ikke. Selv om chokeffekten ikke er helt så stor denne gang, er de stadig frække og friske. Og gudskelov for det.