Baxter Dury

Det var egentlig først da hans far, punkrockeren Ian Dury, døde, at Baxter Dury i en alder af 30 år gav sig til for alvor at beskæftige sig med musik. Det gør dog ikke bekendtskabet ringere, for Baxter har absolut noget at byde på med sit andet album.

Hvor farmand Ian var eksplicit og direkte i sit udtryk, er Baxter langt mere indadvendt og blid. Vokalerne er hviskende og nærmest generte, når Dury Junior tager lytteren med ud på en rejse i drømmende pop, der flyder videre over i spacerocken. Teksterne er svævende, underspillede og flertydige, hvor flere af dem kredser om stoffer, og de rummer både mørke og optimisme. ‘Floor Show’ er et elegant og atmosfærefyldt album, som med det blide og drømmende udtryk kæler godt for lytteren. Det bliver dog aldrig kedeligt, for der veksles fint imellem vokal- og melodibårne numre.

Baxter Dury har et solidt musikalsk bagland med sig på albummet, hvor han har allieret sig med de to tidligere Spiritualized-medlemmer Damon Reece og Mike Mooney på henholdsvis trommer og guitar. Og deres fortid fornægter sig heller ikke her, hvor især den storladne og smukke ‘Young Gods’ lyder hen ad Spiritualized med kor, klaver og orgel, mens en guitar diskret sender hvid støj ud i baggrunden. Andre steder kommer Baxter op i tempo, som på ‘Francesca’s Party’ og den fantastiske ‘Cocaine Man’, der nærmest går over i storytelling.