Kendrick Lamar tilbage med første sang i år – se den løsslupne video til Baby Keem-samarbejdet ‘Family Ties’

Kendrick Lamar tilbage med første sang i år – se den løsslupne video til Baby Keem-samarbejdet ‘Family Ties’
Kendrick Lamar i musikvideoen til 'Family Ties'. (Foto: screenshot fra Youtube)

I sidste uge kunne Kendrick Lamar med et kryptisk notat afsløre, at han i øjeblikket arbejder på et album, der bliver det sidste af slagsen hos pladeselskabet Top Dawg Entertainment.

Mens der sikkert er blevet arbejdet intenst i studiet, har der udefra set været ganske stille fra rapperen de seneste par år. I 2020 medvirkede han kun som gæst på Busta Rhymes-singlen ‘Look Over Your Shoulder’, og i år har han ikke udgivet et eneste stykke musik – indtil nu.

Som der blev teaset for tidligere på ugen, medvirker Kendrick nemlig på Baby Keems nye single ‘Family Ties’.

Baby Keem, som faktisk er Kendrick Lamars fætter, tager sig af første halvdel af sangen, hvor han når at rappe over to forskellige beats. Herefter kommer Kendrick ind med et eksplosivt vers i det, der føles som sin helt egen, separate sang med et nyt, intenst beat.

‘Family Ties’ kommer med en løssluppen, men også meget stiliseret musikvideo. Her rapper fætrene deres attitudefyldte vers i forskellige tableauer, der lægges oven på scener bestående af fuldstændigt kaos. Se videoen herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af