KOMMENTAR. Gudskelov for Danmark.
Det siger jeg ikke kun fordi, det danske landshold over sommeren startede en ny bølge af fædrelandskærlighed i hele kongeriget. Men også fordi danske rappere er blevet ved med at udgive store mængder virkelig stærk musik på trods af, at corona har lamslået store dele af branchen i snart halvandet år.
Alligevel har vi i år fået stærke nye album af blandt andre Artigeardit, Branco, Olivver og B.O.C.
Samtidig har artister som Tessa, Sulka og Miklo meldt deres ankomst på scenen med en stribe stærke singler i løbet af de seneste to år. Det har nærmest været en guldalder for dansk hiphop.
Det kunne den internationale scene altså godt lære en ting eller to af. Her har der nemlig hersket en form for kreativ koma, siden corona gik i gang.
Det skyldes til dels, at nogle af de største navne har sat deres album på pause eller udskudt dem.
Kendrick Lamar har for eksempel efter sigende færdiggjort en hel plade, som han dog åbenbart ikke vil udgive, før verden er åben for turnéer igen. Og Drake har lovet os ’Certified Lover Boy’ så mange gange, at jeg ikke kan huske, hvornår det var meningen, det oprindelig skulle udkomme.
Andre artister har åbenbart mere lyst til at spise deres fans af med halvhjertede opsamlingsudgivelser end deciderede albumværker.
Som Young Thug, der har udgivet det exceptionelt rodede ’Slime Language 2’, eller Lil Durk og Lil Baby, der har udsendt et interessant, men også lidt sløset sammensat samarbejdsalbum. J. Cole kunne have gjort krav på hiphoptronen i det her kreative vakuum, men valgte også at udgive en ikke specielt gennemført, mixtapeagtig udgivelse.
Som det ultimative coronasymptom har vi selvfølgelig også fået (endnu) et stort anlagt, men ekstremt ujævnt DJ Khaled-album.
Khaled-udgivelsen havde features af alle fra Cardi B til Lil Wayne og Drake. Hvilket mest af alt bare mindede os om, at ingen af de rappere har udgivet at album i årevis.
Kom nu i gang, altså!
Det værste er dog, at det føles som om, talentudviklingen er gået i stå på den internationale hiphopscene. Der kommer simpelthen ikke nogen nye navne frem.
Se bare på det amerikanske magasin XXL’s årlige liste over nye talenter: De mest spændende navne er gennembrud fra 2020 som Flo Milli. De fleste er anonyme eller totalt ukendte artister, der er langt fra det store gennembrud, en XXL-placering ellers plejer at bebude.
Der er ingen store nye sensationer som for eksempel DaBaby eller Megan Thee Stallion før har været det. Den mest spændende artist er Pooh Shiesty – og meget tyder på, at han kommer til at bruge de næste mange år i fængsel.
Der er altså hverken specielt meget aktivitet fra etablerede stjerner eller fra nye navne. Det virker helt enkelt som om, den internationale hiphopscene har brug for en spand iskold vandt direkte i ansigtet.
Der er dog tegn på, at tingene er ved at vågne til live.
Tyler, the Creator udgav for en måneds tid siden et fantastisk album. Kanye knokler på ‘Donda’ (så må vi se, hvornår det rent faktisk kommer). Og den britiske scene er væsentlig mere aktiv end den amerikanske.
Drill-rapperen Central Cee er for eksempel et helt nyt navn, der har taget den britiske scene med storm. Derudover har Englands måske stærkeste rapper lige nu, Dave, netop udgivet albummet ‘We’re All Alone In This Together’.
Nu må vi bare håbe, at resten af hiphopscenen følger trop i anden halvdel af 2021. Alle har jo nærmest fået vaccinen. Verden er klar til nogle nye navne samt nogle spændende udgivelser fra den etablerede elite.
Men okay – selv hvis det ikke sker, har vi heldigvis masser af stærk ny musik herhjemme i Danmark.
Som jeg sagde i starten: Gudskelov for Danmark!